“Montenegro og specielt Kotor bugten er et meget smukt sted – så det kan kun anbefales at feriere der og måske kombinere et besøg med bordtennis. Billedet er taget i 1.000 meters højde. Jeg cykler der op via 30 hårnålesving et par gange om ugen”, siger Thom Steen-Thomsen, der har forfattet en artikel til læserne på DBTU.dk.
Thom Steen-Thomsen fra Furesø BTK er startet med sit andet bordtennisliv efter 40 års pause. Det skrev han om i august til medlemmerne i Furesø BTK. Undertegnede blev fanget af den velskrevne historie og spurgte Thom Steen-Thomsen om tilladelse til at bringe indlægget på DBTU’s hjemmeside. Det var heldigvis i orden, så her kommet indlægget – redigeret af Thom selv.
God fornøjelse!
Veteran Bordtennis på Balkan
Jeg (Thom Steen-Thomsen fra Furesø BTK) begyndte i slutningen af 2016 at spille bordtennis igen efter 40 års pause. Jeg var blevet 60 år, og efter et hektisk og stressende arbejdsliv var min vægt blevet for høj – så jeg havde behov for motion. Jeg havde flere gange forsøgt at lære at spille golf, men var aldrig rigtigt kommet i gang. Men så var der et indslag på TV om at bordtennis var velegnet til ”ældre” personer som mig. Da jeg var 10-20 år, trænede jeg bordtennis 3-5 gange om ugen – så det var jo den nemmeste og mest oplagte sport at starte på igen.
Jeg blev hurtigt bidt af sporten igen – og træningsindsatsen blev hurtigt sat op til 3 gange om ugen. Vægten kom mere under kontrol, og jeg har siden starten på mit 2. ”bordtennis liv” tabt mig 15 kg, så min vægt nu er på vej til at blive normal.
Men så kom foråret, og det havde jo længe været planen, at min Montenegrinske kone og jeg skulle tilbringe en stor del af foråret og sommeren i vores lejlighed i den lille landsby Prcanj i Montenegro. Prcanj ligger i den meget smukke Kotor bugt ca. 1 times kørsel fra Dubrovnik og 2 timers kørsel fra hovedstaden Podgorica.
De planlagte lange ophold i Montenegro passede jo ikke helt med mine ”nødvendige” træningspas i Furesø BTK – men jeg tog mit bat med i tasken til Montenegro, og håbede så på jeg kunne finde et sted at træne. Jeg kender en del af indbyggerne i landsbyen – men startede med at gå ned på gaden og spørge nogle af drengene (10-14 år), om de vidste, hvor jeg kunne komme til at spille bordtennis. Et par af drengene spillede i en lille bordtennisklub, der lå kun 300 meter fra vores lejlighed – så jeg fik hurtigt fundet et sted at spille. Klubben (Kotor Stoni Tenis Klub) tog godt imod mig, og var glade og stolte over at kunne tiltrække en udenlandsk spiller. Klubben spiller i en form for menighedshus som er bygget i forlængelse af en af de 3 kirker som findes i den lille by (700 indbyggere). Der er 4 fine borde og godt lys i lokalerne, og man træner 4 gange om ugen. De fleste af de 20-30 spillere er veteranspillere fra 40-65 år.
Kirken har indrettet sit menighedslokale til bordtennislokale – gemt bag palmetræerne.
Bordtennislokalet er med flotte lamper – billeder på væggene, og der gås til ”stålet” under træningen. Når man spiller kampe under træningen spilles der bedst af 3 sæt – så man hurtigere kan rotere og komme til at spille med alle klubkammerater.
Ulcinj International Open 22-23/4-2017
Allerede efter en uges træning var jeg med min ”nye” klub til internationalt veteranstævne i Ulcinj, som er 150 km fra Prcanj og meget tæt på den Albanske grænse. Jeg spillede i rækken 60-64 år og en åben række, hvor alle aldersgrupper deltog. Der var spillere fra Montenegro, Kroatien, Makedonien, Albanien, Serbien, Slovenien, Tyrkiet, Rusland og så mig fra Danmark. Det Montenegrinske forbund var glade for at se en vesteuropæisk spiller, og de håbede, at der ville komme flere fra Danmark fremover. Totalt var der ca. 200 deltagere.
Spillernes standard var meget høj – så jeg vandt kun en enkelt af 2 x 3 puljekampe. Et par af de bedste kroatiske spillere (40-60 år) spillede som halv professionelle i blandt andet Tyskland. Der var ”professionelle” dommere til alle kampe, og borde og bander m.v. rundt om bordene var helt i top, og det var bedre end, når vi spiller et stævne under ØBTU eller lignende. Men hallen og faciliteterne i hallen var af ringe standard, og gulv og belysning var ikke særligt godt. Det er jo stadig et ”fattigt” land, hvor goderne er ret skævt fordelt. En pensionist får ca. 250 euro om måneden, og en butiksansat tjener ca. 400 euro om måneden – så alt kan ikke være luksus. Vi betalte 10 Euro pr. række vi deltog i, så her var prisniveauet næsten det samme som i Danmark.
Min klubkammerat Mladen (th.) møder her en spiller fra Bosnien i 40-50 års rækken.
Det var oplevelse at være med i en sådan international turnering og sjovt at se, hvordan blandt andet en tidligere jugoslavisk mester på 83 år stadig kunne vinde kampe. Mange af de rigtig gamle kæmper spiller med rigtig gamle bat med knopperne ud af – men mange af dem har også skiftet til nyere belægninger som Tibhar Grass, som det er svært for blandt andet mig at spille imod.
Jeg taler ikke serbokroatisk – men alle de yngre spillere taler engelsk og mange af de gamle ”kæmper” har spillet bordtennis på international niveau, så de kan engelsk eller tysk. Jeg kan tælle på lokal sprog, men i min lille lokale klub kan de fleste spillere tale engelsk.
I min lokale klub har vi trænet hele sommeren. På grund af varmen startede træningen dog først, når det var blevet lidt køligere kl. 20.30. Men på trods af vi spillede sent om aftenen kunne temperaturen i træningslokalet nemt komme over 30 grader – så der blev svedt en del. Her i sommer har vi haft besøg af flere gode spillere som har været på ferie i vores område. I tre uger trænede en serbisk elitespiller hos os, og det betød at de bedste spillere trodsede varmen og kom til træning.
Podgorica International Open 31/7 – 1/8-2017
I slutningen af juli var jeg og nogle af mine klubkammerater til Podgorica International Open. Der var ikke så mange deltagere som i Ulcinj, nok fordi stævnet var i juli måned. Men hallen og faciliteterne omkring arrangementet var meget bedre end i Ulcinj. Kinesiske investorer havde bygget flotte haller (VERDE COMPLEX), et femstjernet SPA hotel m.v. som blandt andet bliver brugt til træningssamlinger for landshold indenfor forskellige idrætsgrene. Når man spillede med i stævnet kunne man bo i dobbeltværelse på det tilhørende femstjernede hotel for 50 Euro pr. nat og samtidig få adgang til alle hotellets faciliteter. Jeg vandt min pulje i aldersgruppen 60-64 år, men tabte derefter cup-kampen mod en albansk spiller.
Hallen og faciliteterne i Podgorica var meget bedre end i Ulcinj.
Min klubkammerat Macho i aktion under stævnet i Podgorica. Macho spiller lige som så mange andre spillere på Balkan med penskaftsfatning. Macho blev nr. 2 i 60-64 års rækken.
Her i den kommende vintersæson, vil jeg nok planlægge at spille 2-3 veteranstævner på Balkan, selvom jeg forventer at være i Danmark det meste af vinterhalvåret.
Jeg vil slutte med at fortælle, at jeg ikke forstår, hvordan jeg har kunne undvære bordtennis i så mange år. Bordtennis har gjort mig gladere, og givet mig ny energi. Bordtennis er også en nem måde at ”netværke” på og skabe nye kontakter og venner – og når man er ude og rejse skal man huske at tage battet med i tasken, for mange klubber vil gerne have inspiration og kontakt til udenlandske spillere.
Jeg ønsker Bordtennis Danmark og Montenegro en god sæson 2017/18.
Med sportslig hilsen
Thom
Artiklens forfatter Thom Steen-Thomsen under træning i Furesø BTK. Foto: Bent Bro.
Har du en spændende eller sjov historie, som du vil dele med Bordtennis Danmark, så send den til carsten.egeholt@dbtu.dk.