15. spillerunde venter forude, når der tirsdag er fuldt program i Pro A med både Levallois og Cestas i ilden.
LSC tager hjemme i Paris mod ex-danskerklubben og næstsidstplacerede Metz, og det burde blive til fuld pointhøst for Michael Maze & Co. – vicemestrene er p.t. to points foran forfølgertrioen med kun fire spillerunder tilbage.
Levallois fører rækken med 36 points – 2. pladsen deles af tre hold, der alle er to points efter: Angers Vailliante, de forsvarende mestre fra Hennebont, samt den anden danskeklub, Cestas med Finn Tugwell.
Cestas med Finn Tugwell møder på udebane La Romagne, der er placeret som nr. 5 i rækken – en sejr er givetvis nødvendig for at holde fast i den delte 2. plads.
Se kampprogram, resultater, m.v. fra Pro A via Links -> Resultater & Statistik…