Det danske mesterskab for herrehold gik til Nordjylland med endnu en sejr over Køge Bugt. Dermed blev Brønderslev danske mestre for syvende gang. De andre seks mesterskaber faldt i 1984, 1997, 1999, 2000, 2002 og 2003.
Med en fantastisk optakt til kampen med entre på motorcykler gjorde spillerne det til en fantastisk kamp, der først fandt sin vinder efter 10 kampe, da Brønderslev vandt den afgørende single til 6-4.
Køge Bugt kom bedst fra start med en kneben sejr til Joakim Andersson over Morten Knudsen på 3-2. udligningen kom lidt specielt, da Magnus Pettersson blev diskvalificeret pga. sit bat i den anden single.
Daniel Fynsk fortsatte de fremragende takter fra 1. finale og vandt igen let over Køges bedste Frederik Nilsson med 3-0, men det blev fulgt op af et overraskende nederlag til Brønderslev, da kim Høgsberg tabte til Stephan Jensen, og så var det helt lige inden doublerne.
I mandags vandt BI begge doubler, men havde været på hælene, i den anden finale vandt Køge den første double og var tæt på en overraskelse i den anden. Morten Knudsen og Kim Høgsberg vandt knebent med 3-2 over Nilsson/Andersson efter at have været bagud med 0-2.
3-3 efter doublerne og alt var åbent. Daniel fynsk og Morten Knudsen viste dog hvorfor DM skulle til Nordjylland ved at besejre henholdsvis Joakim Andersson og Frederik Nilsson. Dermed var BI kun en sejr fra guldet.
Rasmus Jespersen kunne ikke lukke kampen, da han tabte til Køges helt store spiller den aften, Stephan Jensen med 0-3. Veteranen Kim Høgsberg havde dog prøvet det før og vandt aftenens sidste kamp med 11-8 i femte sæt over Magnus Pettersson og dermed var guldet en realitet.
BI leverede over to finaler en fantastisk holdpræstation og især Daniel Fynsk viste for alvor hvorfor han blev hentet til Brønderslev inden sæsonen – fire sejre i fire kampe – bedre kan det ikke gøres.
Det var det første danske mesterskab til Daniel Fynsk, mens Kim Høgsberg har været med alle årene fra 1997 og Morten Knudsen har været med siden 2000. Rasmus Jespersen vandt sit tredje mesterskab med klubben.
Guld: Brønderslev; Morten Knudsen, Kim Høgsberg, Rasmus Jespersen og Daniel Fynsk
Sølv: Køge Bugt; Frederik Nilsson, Joakim Andersson, Magnus Pettersson, Christian Andersen og Stephan Jensen.
Bronze: BTK 61; He Ke Yi, Robert Nilsson, Mads Skovsen og Kasper Sternberg
RESULTATER
Brønderslev-Køge Bugt 6-4
Brønderslev danske mestre med 2-0 i finalesejre.
Morten Knudsen-Joakim Andersson 2-3 (8-11, 11-5, 6-11, 13-11, 8-11)
Rasmus Jespersen-Magnus Petterson. M Petterson diskvalificeret
Daniel Fynsk-Frederik NIlsson 3-0 (11-3, 11-8, 11-7)
Kim Høgsberg-Stephan Jensen 2-3 (8-11, 7-11, 11-9, 11-2, 7-11)
1. double: Morten Knudsen/Kim Høgsberg-Frederik Nilsson/Joakim Andersson 3-2 (11-13, 6-11, 11-9, 11-1, 11-6)
2. double: Daniel Fynsk/Rasmus Jespersen-Christian Andersen/Stephan Jensen 0-3 (4-11,9-11,8-11)
Morten Knudsen-Fredrik Nilsson 3-0 (11-8, 14-12, 11-9)
Daniel Fynsk-Joakim Andersson 3-2 (11-7, 6-11, 11-8, 9-11, 11-9)
Rasmus Jespersen-Stephan Jensen 0-3 (6-11, 9-11, 0-11)
Kim Høgsberg-Magnus Petterson 3-2 (8-11, 11-6, 11-6, 8-11, 11-8)