Blandede bordtennisbolsjer

DBTU DBTU DBTU DBTU
STIGA STIGA STIGA STIGA

DBTU TV er der uploadet lidt “blandede bolsjer”, der bl.a. indeholder to kampe fra DM for Senior 2005, Danske Bank Cup 2003 (reportage) og 2004 (finale), samt hele OL-revanchen fra 2004.

DM-finalen fra 2005 mellem Trine Grauholm og Michelle Nielsen er nu at finde i en forbedret version, og endvidere kan man nu se semifinalen mellem Martin Monrad og Allan Bentsen fra samme år.

Michael Maze blev i 2004 den første danske vinder af Pondus/Danske Bank Cup, og nedenfor kan man se slutkampen mod østrigske Chen Weixing i den (hidtil) sidste PC/DBC – endvidere kan man se en timelang reportage fra Danske Bank Cup 2003.

Endelig kan man se samtlige kampe fra OL-revanchen, der blev afviklet efter De Olympiske Lege i Athen, hvor Michael Maze/Finn Tugwell som bekendt vandt bronze – opgøret mod det svenske “superveteranpar”, Jan-Ove Waldner og Jörgen Persson, blev spillet i Horsens.

Der er World Tour-kampe, DM-finaler og andet godt på vej til DBTU TV – i februar vil der løbende blive uploadet div. danskerkampe til YouTube-kanalen, DanskBordTennisUnion.

De mange klip fra STIGA TræningsCenter kan ligeledes findes på Danmarks Bordtenniskanal – det samme kan danskerkampene fra 1. Bundesliga, samt alle STIGA Divisionskampe fra Kanal Sport.

Under Landshold kan man finde links til alle landsholdsspillernes kampe og træningsvideoer på
DBTU TV, samt til spillernes personlige hjemme- og Facebooksider, samt Twitterprofiler.

Forfatter: DBTU
Kontaktperson e-mail: dbtu@dbtu.dk