Böblingen vil rykke op

Mie Skov har fået karrieren på gled i den ambitiøse 2. Bundesligaklub Böblingen, der som eneste mål for sæsonen har haft at rykke op i 1. Bundesliga.

”Klubben har en lang tradition i tysk bordtennis, og har spillet mange år i første Bundesliga. Da klubben henvendte sig til Mie i sommer, var vi kar over at det var en klub med ambitioner, og indtil videre har forholdet mellem Mie og klubben været perfekt. Klubben ligger pt. nummer 1 i 2. Bundesliga Süd, med rigtig gode chancer for at rykke op, og hvis de rykker op, så er det klubbens klare ønske at beholde Mie Skov i klubben.” Siger Thorsten Hævdholm, dansk landstræner der følger Mies vigtige kamp i weekenden.

Mie Skov skrev i sommer en 1-årig kontrakt med Böblingen, der tog chancen med Mie efter at hun havde haft en skadesperiode på mere end et år. Mie har heldigvis leveret varen i de kampe hun har spillet i denne sæson, også selvom hun kun har været brugt i kampe mod topholdene i rækken. Mie Skov har en score på 6-4 i andet parkryds, og 0-2 i første parkryds, mod de bedste hold i 2. Bundesliga, og et naturligt skridt i Mies udvikling vil være at spille 1. Bundesliga med Böblingen til næste år.

I weekenden er der topkamp mellem nummer 1 og 3, når Böblingen på hjemmebane søndag d. 15. kl. 10.30 møder TTC Femont Röthenbach. Böblingen stiller næsten med stærkeste opstilling – Irene Ivancan, Qianhong Gotsch, Mie Skov og Petra Beck. Kun klubbens normale 4. single Stine Christ er ude med en skade.

Kampen skal helst vindes, hvis målet om oprykning skal lykkes. Det er kun nr. 1 der rykker op, og rækken har vist sig mere jævnbyrdig end først antaget. Klubben tror dog på sejr med 300-400 tilskuere i ryggen, også selv om lige netop er Femont Röthenbach, er et af de to hold der har taget point fra Böblingen i denne sæson.

”Klubben er meget opsat på at rykke op i år, og selvom man forsøger at tage det stille og roligt, kan man godt mærke på klubben at de er list stressede her et par dage før kampen, men spiller er klar, og Mie har trods en skade i efteråret trænet stabilt, og fundet sit gode spil frem.” Siger Thorsten Hævdholm.

Læs mere om holdet og kampene på www.tischtennis.de

Stilling:
 

1 SV Böblingen 11 9 0 2 216:140 61:34 18 : 4
2 BfV Hassia Bingen 11 8 2 1 216:164 62:36 18 : 4
3 TTC Femont Röthenbach 11 6 5 0 228:163 61:41 17 : 5
4 NSC Watzenborn-Steinberg 11 5 2 4 199:179 51:46 12 : 10
5 TTSV Saarlouis-Fraulautern 10 4 3 3 192:162 48:42 11 : 9
6 TV 1881 Altdorf 10 5 0 5 162:171 41:45 10 : 10
7 TSV Schwabhausen 9 3 2 4 143:148 38:38 8 : 10
8 TV Busenbach II 11 3 2 6 165:207 45:52 8 : 14
9 SV Darmstadt 98 11 1 0 10 132:218 29:61 2 : 20
10 Homberger TS II 9 0 0 9 71:172 13:54 0 : 18

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk