De seneste år er der en stigende interesse fra Bordtennis klubberne på anbefalinger af udstyr, der kan understøtte bordtennis i skolen med SUKIRU. I første omgang har administrationen selv udviklet og sammensat SUKIRU tasker ud fra de mest populære lege og eksisternede skoleforløb. Det arbejde er nu klar til at systematisere og Bordtennis Danmark har derfor indgået samarbejde med en stærk partner, som er ekspert I skoleudstyr og motorisk træning.
Fremover bliver det derfor TRESS, der står for SUKIRU tasker, motorikudstyr til fysisk træning eller med grej til skoleforløb med Bordtennis. I det nye år præsenteres de forskellige muligheder for bordtennis Foreningerne. Hos Bordtennis Danmark er der stor tilfredshed: “Vi har brugt meget tid på at samle op på de mange besøg vi har haft I foreningerne omkring Sukiru og skole og det er dette arbejde, som vi nu får en professionel partner til at løse for os” udtaler Kim Bak fra Bordtennis Danmark.
Hos Tress elsker man Bordtennis:
Vi er glade for at spille rundt om bordet med Bordtennis Danmark i vores nye partnerskab. Sammen vil vi udvikle vi løsninger, der gør det nemmere for endnu flere danskere at blive aktive og opleve glæden ved bordtennis – samtidig med at vi styrker sporten gennem støtte til de frivillige og nye aktiviteter i skoler, foreninger og lokalsamfund.
Partnerskabet er for os et fælles løfte om at fastholde, forny og udbrede en sport blandet andet til skoleforløb, der helt i Tress’ ånd bygger på leg, fællesskab og bevægelse, udtaler Jacob Winther fra Tress.
Det nye partnerskab er I første omgang for 2026 og 2027.


