Bordtennisligaen for Herrer er klar til semifinalerne
I går blev de sidste kampe i herreligaens grundspil 2 spillet. Grundspillets helt store vinder blev Roskilde, som leverede en mindre magtdemonstration, da de vandt alle deres 5 kampe. Vigtigst af alt var nok kampen mod sidste års vinder fra Næstved. Dermed sluttede de på førstepladsen, hvilket gav dem retten til selv at vælge modstander i semifinalerne. Kort efter kom det frem, at de har valgt at spille mod Herlev, som sluttede nummer fire i rækken.
Den anden semifinale bliver derfor mellem Næstved og B 75. Næstved, som overraskende vandt turneringen, det forrige år, sluttede på en anden plads efter Roskilde. De kunne med en sejre i går selv have taget førstepladsen, men det blev kun til 15 points, efter de tabte 2-5 til Roskilde. De har dog stadig chance for en revanche, hvis både de og Roskilde avancerer sig videre til finalen.
Der har været meget fokus på både Roskilde og Næstved, både grundet de mange gode resultater, men også fordi det netop var de to, som stod i finalen sidste år. Men i år kan det blive en anden sag, hvis man spørger Daniel Christensen, som er formand for B 75:
– Vi har mødt Næstved, de sidste tre gange vi har stået i semifinalen, og vi ser helt sikkert frem til at skulle møde Dem igen.
– Hvis vores fire spillere rammer deres topniveau, så vil jeg helt klart mene, at vi kan slå Næstved. Men det kræver, at alle spiller på deres bedste. Hvis kun halvdelen rammer det niveau, så har vi ingen chance mod så stærkt et hold.
Han tror dog også på, at hvis det skulle blive til en plads i finalen, så hedder modstanderen Roskilde:
– Jeg tror Roskilde kommer videre til finalen. Og hvis vi møder dem, bliver det et endnu svære opgør. Men bolden er rund, så alt kan ske, lyder det fra B75 formanden.