Elitedivisionen herrer
Brønderslev overbevisende i første finale
Brønderslev vandt på udebane med klare 6-1 i det første opgør i DM-finalerne mod Køge Bugt. Køge Bugt, der er regerende danske mestre, kom aldrig i gang i den første finale, og selvom mange af kampene var yderst tætte, blev det til en komfortabel sejr til denne sæsons bedste hold indtil nu, Brønderslev, der aldrig var i problemer. Rasmus Jespersen lagde ud med at vinde med 3-1 over Christian Andersen, hvorefter Køge fik udlignet til 1-1 via Frederik Nilssons sejr på 3-2 over Morten Knudsen, der ellers har været godt spillende hele sæsonen. Kim Høgsberg, Brønderslev vandt 3-2 over Magnus Pettersson og sendte dermed igen Brønderslev i front. Daniel Fynsk øgede føringen til 3-1 ved at vinde med 3-1 over Joakim Andersson.
Skulle Køge have været tilbage i kampen, skulle mulighederne i doublerne have været udnyttet. I den første double havde Stephan Jensen og Christian Andersen, Køge Bugt en 6-2-føring i femte sæt mod Kim Høgsberg og Morten Knudsen, Brønderslev, men sejren gik til Brønderslev. Også i den anden double blev det til Brønderslev-sejr på 3-2 til Rasmus Jespersen og Daniel Fynsk efter at de havde været bagud med 1-2 til Joakim Andersson og Frederik Nilsson. I den sidste singlekamp viste Daniel Fynsk hvorfor han blev hentet til Brønderslev før sæsonen – en sejr på 3-1 over Frederik Nilsson gav nemlig Brønderslev-sejr på 6-1 og et rigtig godt udgangspunkt i returopgøret fredag aften i Brønderslev kl. 19.00. Der spilles bedst af tre finaler.
Køge Bugt-Brønderslev 1-6
Christian Andersen-Rasmus Jespersen 1-3
Frederik Nilsson-Morten Knudsen 3-2
Magnus Pettersson-Kim Høgsberg 2-3
Joakim Andersson-Daniel Fynsk 1-3
Stephan Jensen/Christian Andersen-Kim Høgsberg/Morten Knudsen 2-3
Jaokim Andersson/Frederik Nilsson-Rasmus Jespersen/Daniel Fynsk 2-3
Frederik Nilsson-Daniel Fynsk 1-3
Elitedivisionen damer
BTK 61 er i finalen om det danske mesterskab i bordtennis efter 2-0 i semifinalerne. I dag skulle BTK 61 bare opnå fem kampe for at være i finalen, og med 5-1 blev det en realitet. Janne Jensen, Christina Jessen og Pia Finnemann havde ikke de store problemer mod Ballerup 2, der også var blevet besejret med 6-1 i den første semifinale. Annie Ramberg stod for den eneste sejr til Ballerup 2, da hun vandt over Christina Jessen med 3-1. Hverken Tina Karlsen eller Mette Dahlmann kunne stille noget op, og BTK 61 er også favoritter i finalen, hvor de enten møder Ballerup 1 eller Team Hørning – det første opgør mellem dem vandt Ballerup 1 og der er returopgør tirsdag d. 18. kl. 18.30 i Hørning.
BTK 61-Ballerup 2 5-1
Janne M. Jensen-Tina Karlsen 3-0
Christina Jessen-Annie Ramberg 1-3
Pia B. Finnemann-Mette Dahlmann 3-0
Christina Jessen-Tina Karlsen 3-1
Janne M. Jensen-Mette Dahlmann 3-1
Pia B. Finnemann-Annie Ramberg 3-1