Bronze til USKB

Mie Skov og US Kremlin-Bicêtre sluttede på den bronzemedaljegivende 3. plads i Pro A – sæsonen blev afsluttet med en hjemmesejr på 4-2 over Joue Les Tours med en enkelt danskersejr undervejs, da Skov slog franske Elisabeth Galdieux i åbningssinglen i holdkampen.

Guld og sølv blev først placeret i sidste runde, hvor rækkens nr. 2, Evreux, hjemme mødte topholdet, Saint Berthevin, i en direkte kamp om det franske mesterskab.

Saint Berthevin kunne nøjes med uafgjort for at vinde titlen, men Evreux vandt med 4-1, og sikrede sig dermed titel og guldmedaljer – mesterholdet består af Ju Lian Hua, Sarah Hanffou og Bao Di.

Dermed skilte kun et enkelt point de tre øverste hold i Pro A Dames 2009/10 – USKB har forøvrigt besejret mesterholdet i begge deres indbyrdes kampe i sæsonen!

US KREMLIN-BICETRE

Pro A Dames – slutstilling

1. Evreux EC
2. Saint Berthevin
3. US Kremlin-Bicêtre
18 kampe – 46 points
18 – 45
18 – 45

– i Pro A gives tre points for en sejr, to points for uafgjort og et point for et nederlag…

På dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik – endvidere kan man besøge den p.t. eneste danskerklub i Frankrig, Kremlin-Bicêtre…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk