Bronzekamp

OB kan kalde sig det tredjebedste hold i STIGAdivisionen efter en sikker sejr på 5-1 over Vedbæk. Anders Holm viste vejen med at besejre Martin Monrad i den første kamp, og da alle hans OB-holdkammerater ligeledes vandt deres kampe inden pausen, så var kampen mere eller mindre afgjort. Christian Kongsgaard pyntede på resultatet via sin sejr over Anders Holm, men da Andy Perreira vandt med 3-0 over Martin Monrad, så kunne OB fejre at 3. pladsen var i hus.

Se hvordan kampen gik her

Rød linje

Mandag kl. 19.00 i Odense Kasernehal afgør OB-Bordtennis og BTK Vedbæk, hvem der skal have årets bronzemedaljer hængt om halsen.
Der kan blive mulighed for at opleve hele tre spillere, der om tre uger deltager ved det individuelle VM i Paris.

OB ‘s Morten Hyrup og cubanske Andy Pereira samt Vedbæks Mie Skov, dansk bordtennis suveræne “dronning”, som alle tre skal til VM, ventes til start mandag aften i den intime Kasernehal.

OB stiller desuden med Anders Holm og Rasmus Klein Døssing, mens Vedbæk blandt andet råder over de to tidligere danske singlemestre Martin Monrad og Christian Kongsgaard. Sidst Kongsgaard og Hyrup mødtes var det på samme side af bordet med et DM i herre double som resultat!

 

Forfatter: Christoffer Petersen