BTK61 – Ballerup 2, resultat 6-0
BTK’s hold i weekenden var Janne Jensen, Izabell Nørlem og Christina Frost.
Resultatet i første kamp mod Ballerup 1 blev 6-2. Sejren blev ikke helt så klar, som resultatet lyder – det var en hård holdkamp med mange tætte 5 sætskampe, hvor de fleste endte til vores fordel.
Da første holdkamp var veloverstået, stod vi overfor det nye unge sammensatte hold fra Ballerup 2, som stillede op med Christina Refstrup, Christina Hupfeldt og Maria Rørkjær. Julie Thomsen sad over i kampen mod os.
JJ åbnede holdkampen mod Maria, og vandt 3-0. De næste to kampe var Izabell mod Hupfeldt og Frost mod Refstrup. Izabell vandt ligesom JJ 3-0, mens Frost og Refstrup røg ud i 5 tætte sæt, som endte med en sejr til Frost.
Stillingen efter de første 3 kampe var nu 3-0.
Herefter skulle JJ møde Hupfeldt. Kampen blev meget tæt og endte i 5. sæt med en sejr til JJ. Næste kamp var Frost mod Maria, som Frost vandt 3-0.
Så skulle vores stærke spiller Izabell igen på banen, denne gang var det Refstrup der stod for tur. Izabell vandt klart 3-0 og sikrede os dermed sejren på 6-0.
Så det blev til en klar sejr og 3 point til BTK.
—
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…