Inden holdkampen var Køge Bugt en lille favorit til sejren, men som resultatet siger, gik BTK61 fra banen med sejren. Selvom resultatet kan lyse lidt af en klar sejr, så var holdkampens matcher ret tætte, 4 singler og en double endte i 5 sæt.
Roskilde havde fået He Ke Yi tilbage til den nye sæson. Dernæst var Kasper Sternberg, Morten Hyrup, Kenn Løkkegaard og Mads Skovsen på holdet.
Køge Bugt stillede med Claus Rasmussen, Magnus Petersson, Daisuke Ishida og Joakim Andersson.
BTK61 havde tabt deres første holdkamp mod Virum tæt 4-6 og havde hårdt brug for en sejr for at følje med i toppen. Køge Bugt havde fået en super start med en sejr i deres første på 6-2 mod Københavns BTK.
Sternberg mødte C. Rasmussen, hvor Sternberg kom bedst fra start og tog en føring på 2-0. Rasmussen kæmpede sig godt ind i kampen og tog dernæst 3 og 4 sæt. 5 sæt var Rasmussen skarpest på de vigtige bolde og tog sejren. Hyrup mødte Petersson som også blev en tæt affære, denne gang Hyrup som vinder. Hyrup tabte sine to singlekampe mod Virum netop i 5 sæt, og var derfor godt for moralen at han hev sig sejrrigt ud.
Så var det kineseren mod japaneren. Det blev en rigtig seværdig kamp med gode og flotte dueller. Her spillede ”Hasse” dog det skarpere og vandt 3-1. Løkkegaard stod overfor Joakim Andersson. Løkkegaard lavede en forrygende start og holdt fast ved sit spil og tog sejren 3-0.
3-1 til BTK61, og man gik lidt og tænkte på sidste sæson hvor stillingen var det samme, dog i Køge og dengang galdt det om en plads i finalen, som BTK61 tabte 3-6.
Men det blev kun ved tanken.
I Doublerne spillede Mads Skovsen i stedet for Kenn Løkkegaard så doublerne lød; Hyrup/Skovsen mod Rasmussen/Ishida og He Ke Yi/Sternberg mod Petersson/Andersson.
Sternberg/He Ke Yi spillede stabilt sammen og vandt 3-1. I den anden double gik kampen i 5 sæt, hvor ved stillingen 7-7 Køge-parret trak fra og vandt.
Stillingen var 4-2 til BTK61 og kampens singler skulle i gang.
Her Stod He Ke Yi overfor C.Rasmussen som havde spillet sig godt i gang som holdkampen skred frem. Det skulle også vise sig at blive en sand gyser, hvor man på spillere og tilskuere kunne mærke spændingen og nerverne helt ude på tøjet. På det andet bord stod Sternberg overfor japaneren som også blev en sand gyser! Begge kampe endte i 5 sæt med 2 bolde!
He Ke Yi kom bedst fra start mod Rasmussen og tog sikkert 1.sæt. 2.sæt tog Rasmussen. 3.sæt til He Ke Yi og man troede han havde fundet spillet og ville lukke kampen, men Rasmussen gav sig ikke og kampen kom ud i 5.sæt. I Mellemtiden Havde Sternberg kæmpet sig tilbage fra 0-2 til femte og afgørende sæt. Her kom Sternberg foran 10-6, men blev nervøs og lidt gummiarm, og ved stillingen 10-9 tog han timeout. Sternberg spillede en rigtig flot bold og vandt sættet og derved kampen 11-9 i 5.sæt.
Ved siden af var He Ke Yi og Rasmussen kommet ud i en sand gyser af et 5.sæt. 11-11, 12-12, 13-13, 14-14, Rasmussen tager timeout. 5.sæt bar præg af halvlange serve som blev straffet med det samme, hvor servemodtageren havde fordelene. Efter godt 3 timer kom forløsningen og BTK61 kunne hive hænderne i vejret som vinder og fik den fornødne sejr til at holde fast i toppen.