2. Bundesliga Süd – Damer
Mie Skov og Böblingen vandt begge kampe i weekenden og ser ud til at skulle spille i 1. Bundesliga efter sommerferien. Det blev til 6-2 ude over TSV Schwabhausen og 6-2 over BfV Hassia Bingen. Mie Skov vandt en ud af to singler. Böblingen er nu nummer et med tre runder igen. Böblingen er 1 point foran TTC Femont Röthenbach, der har spillet en kamp mere end Böblingen.
1. Bundesliga
Michael Maze og Düsseldorf var på en overkommelig opgave, da de vandt 6-0 mod et af bundholdene, SIG Combibloc Jülich/Hoengen. Maze vandt over Thomas Keinarth, Tyskland med 3-2. Düsseldorf er fortsat nummer fire i Bundesligaen.
Allan Bentsen og Mads Sørensen kunne intet stille op i Bundesligaen, da Werder Bremen tabte med klare 1-6 til Ochsenhausen. Allan Bentsen var med til at vinde den enlige sejr, da han sammen med Constantin Cioti vandt over Chuan og Mazunov.
Se alle resultater på http://www.tischtennis.de