Chok for Cestas & Tugwell

Cestas med Finn Tugwell røg fredag aften ud af Champions League, de de hjemme i Bordeaux tabte til den anden danskerklub i Gruppe C, Eslöv med 2-3.

Danske Tugwell tabte den afgørende kamp ved 2-2 til en velkendt “ond ånd” for dansk bordtennis, islandske Gudmundur Stephensen – det var samme islænding, der i 2003 gjorde det af med Michael Maze i første runde ved VM i Paris.

Finn Tugwell tabte endvidere til kinesiske Zhao Peng – kun argentinsk-kinesiske Liu Song vandt kampe for hjemmeholdet, der nu kan koncentrere sig 100% om at fastholde topplaceringen i Pro A.

De svenske mestre fra Eslöv er til gengæld klar til kvartfinalerne, der påbegyndes 25. januar, hvor modstanderne er det tyske superhold fra Düsseldorf – mesterholdet fra Sverige har endnu ikke benyttet Kasper Sternberg i turneringen, der har måtte nøjes med at se de mange vigtige kampe fra bænken.

ESLÖV (Foto: eslovai.se) ESLÖV (Foto: eslovai.se)

I Gruppe A tabte Levallois uden sygdomsramte Michael Maze i Charleroi, der vandt 3-0 over de franske vicemestre – dermed er Maze & Co. ude af turneringen ligesom de to øvrige CL-deltagere fra Frankrig.

Udvalgte kampe i Champions League 2007/08 kan følges LIVE på ttlive.tv, der streamer adskillige kampe fra hver runde, samt har stillings- og resultatopdatering fra næsten alle kampe.

Hos ETTU kan man læse “alt” om Champions League 2007/08, og hos DTTB er der ligeledes en selvstændig side til CL 2007/08

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk