Choksejr til Rekord

Mandag aften var der danskeropgør og skånsk lokalopgør mellem Eslöv med Kasper Sternberg og Rekord med Christoffer Petersen, der mødtes på førstnævntes hjemmebane.

Nærmest sensationelt vandt Rekord over de seneste fem års svenske mestre – og helt sensationalt slog Petersen EAI’s kinesiske stjerne, Zhao Peng, som han besjerede med 11-3 i afgørende sæt.

Sternberg kom ligeledes på tavlen for de tabende mestre – ovenikøbet to gange:

Først i sin ene single, hvor han slog Kristian Karlsson med 2-0, og dernæst i double, hvor han sammen med Johan Axelqvist besejrede Karlsson/Petersen med de samme cifre – det var ved stillingen 1-3 i holdkampen, der altså allerede var afgjort på det tidspunkt.

Næste Pingisligarunde spilles for danskernes vedkommende i weekenden – her møder Rekord hjemme Halmstad, mens Eslöv ligeledes hjemme møder Falkenberg i rundens TV-kamp.

På dbtu.dk kan man under Links se resultater, kampprogram og stilling, samt indviduel statistik – endvidere kan man finde links til danskerklubberne i den bedste svenske herrerække…

PINGISLIGAN (Foto: pingisligan.nu) PINGISLIGAN (Foto: pingisligan.nu)
Den bedste svenske herrerække er nu er omdøbt til Pingisligan – to danskere er på plads i den 10 hold store række: Kasper Sternberg, der spiller i mesterklubben Eslöv og Christoffer Petersen, som man finder i Helsingborgklubben, Rekord.

Det er ikke kun navnet, der er ændret i Sverige – fremover spiller man “lynkampe”, der afvikles bedst af tre sæt, hvilket skyldes en aftale med svensk TV4, der ville have ultrakorte kampe, der passede godt til TV.

Der spilles bedst af fem kampe, hvor der spilles efter OL-systemet – én spiller to singler, to spiller en single + en double, hvilket altså giver fem kampe i alt.

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk