Croatia Open

Hele det danske EM-hold Michael Maze, Martin Monrad, Finn Tugwell og Allan Bentsen var med i hovedturneringen i Croatian Open i Zagreb.

Michael Maze skulle igang før han kunne vinde over svenske Robert Svensson, men 11-0 i femte sæt knækkede vist svenskeren. Også Allan Bentsen kan stadig. Ved at besejre canadiske Zhang peng med 4-2 spillede Bentsen sig blandt de 32 bedste.

Det blev til nederlag til Martin Monrad mod den regerende olymspiske mester Ryu Seung Min, Sydkorea, og også Finn Tugwell måtte strække våben mod Gao Ning, Singapore med 0-4.

Michael maze møder Zoltan Fejer-Konnerth, Tyskland i 2. runde, mens Allan Bentsen er oppe imod LEI Zhenhua, Kina.

1. runde:

MAZE Michael DEN-SVENSSON Robert SWE  7-11, 11-9, 11-7, 10-12, 11-0, 11-8

ZHANG Peng CAN-BENTSEN Allan DEN 6-11, 11-5, 11-2, 7-11,4-11, 5-11

GAO Ning SIN-TUGWELL Finn DEN 12-10, 11-9, 11-8, 11-3

RYU Seung Min KOR-MONRAD Martin DEN 11-13, 11-8, 11-8, 8-11,11-9, 18-16
 
I double er Allan Bentsen med sammen med verdensklassespilleren Kalinikos Kreanga, Grækenland

Det meste af verdenseliten er med i Zagreb. Der er dog indløbet afbud fra Europas bedste Timo Boll, Tyskalnd, der har influenza , men han regner med at være klar til IHI Europe Top 12 i KB-Hallen i næste weekend 4.-5. februar.

Læs mere på www.ittf.com  

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk