Når man som DBTU’s udsendte har spillet bordtennis i en del år, så møder man ved et ungdoms EM mange personer, som man på den ene eller anden måde har krydset vej med gennem årene.
Hver dag under ungdoms EM kan du her på hjemmesiden samt på DBTU’s facebookside læse om en af disse personer.
53-årige Mario Genovese fra Malta er en god bekendt af dansk bordtennis og specielt af Roskilde, hvor han boede (hos Ole Rasmussen) og trænede fra 1982-1985. Han spillede på BTK 61’s næstbedste hold. Mario vandt i 1979 ved ungdoms EM i Rom over spillere fra Schweiz, Portugal og Luxembourg og slog til, da han i forbindelse med Euro Camp i Falkenberg som 17-årig fik muligheden for at spille for Jarna i den svenske 2. division. Han var også forbi Fokus i Norge, trænede i Västerås i Sverige og spillede i den engelske liga, inden han slog sig ned i Roskilde.
”Jeg er Ole Rasmussen evigt taknemmelig for alt det, som han har lært mig. Det har jeg kunnet tage med mig videre i livet”, fortæller den lille malteser med et udtryk i øjnene, der vidner om, at han mener hvert et ord.
Mario er også en personlig ven, som undertegnede har kendt, siden han boede i Danmark.
Ved ungdoms EM fungerer Mario som coach for de maltesiske tvillinger Isaac og Gabriel Grixti, der på tragisk vis mistede deres far for et år siden. Mario er derfor både sportslig coach og reservefar for de to drenge, som jeg mandag fulgte i en forrygende 3-0 sejr over Armenien, der betyder, at de nu skal spille om placeringerne 37-38 af de 41 deltagende nationer i drenge-rækken.
I dag blev frokosten droppet til fordel for en times træning med Mario. Det var helt rart at finde ud af at han stadig har store problemer med mine server. Til gengæld var det knap så godt, at jeg havde mindst lige så store problemer med hans server.
Energibundtet Mario er en lille tæt og bomstærk fyr. Jeg husker, at han lærte mig en masse om fysisk træning, da han boede i Danmark i midtfirserne. Det husker han også selv med et stort smil.
Mario ville altid træne og helst med spillere, der var bedre end ham selv. Dem var der en del af i Danmark.
Han rejste gerne til København fra Roskilde for at træne, hvis nogen af os juniorlandsholdsspillere kunne lokkes. Og det kunne jeg, for Mario var svær at sige nej til, selv om jeg havde min daglige træning at passe i Gladsaxe. Jeg tog ind imellem til Roskilde for at træne med Mario i BTK 61’s lokaler, men det var mest Mario, der kom til Gladsaxe, hvor han bl.a. blev inviteret på min mors frikadeller, hvilket han husker i dag 30 år efter – de må have været gode!
Gennem årene har Mario mange gange inviteret mig til Malta, hvor han har et bordtennisakademi (på Malta har man ikke klubber på samme måde som i Danmark).
I 2012 takkede jeg for første gang ja til invitationen (hvilket jeg nok skulle have gjort 30 år tidligere, læs nedenfor). Jeg blev annonceret som headcoach med navn og billede på plakaten, som hang rundt omkring på Malta. I tre uger forsøgte jeg at lære øens bedste spillere om nødvendigheden af træningsdisciplin og vilje til at gå efter sine mål. De lidt tilbagelænede spillere i det varme land fik et kulturchok med træning to gange dagligt plus fysisk træning gennem tre ugers afsindig sommerhede.
Mario og hans familie var fantastisk gæstfri, og tog næsten hver aften min familie og jeg med til øens mest fortræffelige steder, hvor vi hyggede os med god mad, svømmeture og bordtennissnak fra gamle dage.
Jeg aftalte med Mario at komme tilbage året efter, hvor jeg fulgte op på træningslejren fra året før med endnu et tre uger langt Malta-ophold som headcoach på akademiet.
I år har en delegation fra Roskilde med cheftræner Mads Skovsen i spidsen været på træningsophold på Malta.
I Guinness rekordbog
Mario Genovese blev sidste år optaget i Guinness rekordbog, da han har vundet 71 nationale titler på Malta. Således har han 21 gange vundet herresingle – 16 gange i træk og senest i 2011, 17 titler i herredouble, 15 i mixed double og 18 i hold.
Vigtig turneringssejr
I starten af 1980’erne var jeg selv optaget af ungdoms EM, da Mario en sommer inviterede mig til Malta for at bo og træne med ham i et par uger. Han ville også have mig med i en stor turnering på øen. Jeg kunne egentlig godt være taget af sted, da turneringen – så vidt jeg husker – lå efter ungdoms EM, men jeg gjorde det ikke, da jeg havde forsømt min daværende kæreste med en benhård træningsperiode frem mod ungdoms EM. Jeg prioriterede at tilbringe noget af sommeren sammen med hende, hvilket senere skulle vise sig at være en af mine helt store fejlprioriteringer. Mario sendte mig efter turneringen et postkort med et motiv (billede), som han selv havde klæbet på. Det var meget populært den gang at sende et billede af sig selv klæbet på et postkort fra et feriested, men i dette tilfælde var motivet et billede af en (godt nok) lille bil holdende på et rundt ca. 30 cm højt repos på tre gange tre meter i en bordtennishal med bagenden løftet godt en meter op i luften. Det var præmien, som Mario havde vundet i turneringen, som jeg var inviteret til at deltage i!
Det gav naturligvis nogle lange søvnløse nætter for en den gang 18-årig gut, der lige havde fået kørekort.
Senere i denne måned får min familie og jeg besøg af Marios ene datter Sascha på 16 år, der skal bo hos os og træne bordtennis, inden hun drager videre til Sverige, hvor Mario allerede er hyret som coach på en træningslejr. Vi glæder os til at give lidt igen for de fantastiske stunder, som min familie og jeg har haft sammen med familien Genovese både på Malta og i deres sommerresidens på Gozo.
Fra venstre er det Mario, denne artikels forfatter, Isaac Grixti og tvillingebror Gabriel Grixti.