Når man som DBTU’s udsendte har spillet bordtennis i en del år, så møder man ved et ungdoms EM mange personer, som man på den ene eller anden måde har krydset vej med gennem årene.
Hver dag under ungdoms EM kan du her på hjemmesiden samt på DBTU’s facebookside læse om en af disse personer.
Ungarske János Takács (født 5. december 1954) var med til at vinde hold-VM i 1979 i Pyongyang i Nordkorea sammen med Istvan Jonyer, Gabor Gergely, Tibor Kreisz og Tibor Klampar. Han kan fortælle i timevis om, hvordan det var, at være en del af Ungarns seneste storhedstid i 1970’erne – og det er faktisk ret spændende at høre på. I 1975 vandt Istvan Jonyer VM i herresingle, og den ungarske dominans fortsatte frem til starten af 1980’erne, hvor Sverige tog over med en hel parade af stærke spillere, der alle kunne hjemtage titler.
János Takács fortæller en forrygende historie om, hvordan Istvan Jonyer var i stand til at skifte bat i forhold til, hvem han skulle møde. ”Jeg husker, at Istvan (Jonyer, red) ved en stor turnering skiftede til antispin mod Dvořáček (Josef, red.) og Stipančić (Anton, red.), hvilket de slet ikke kunne spille imod”, griner Takács, mens han efterfølgende ser mig dybt i øjnene helt tæt på. Jeg aner ikke, hvilket øje jeg skal returnere blikket imod og kommer til at tænke på, hvordan Takács kan være blevet så god med to øjne, der slet ikke taler sammen om, hvor de vil se hen.
Takács har to gange – i 1979 og 1980 deltaget i Europa Top 12, hvor det blev til henholdsvis en 8. plads og en 10. plads. I 1986 spillede Takács i den tyske 1. Bundesliga for Steinhagen. I 1987 skiftede han til Saarbrücken, som han i 1989 blev tysk mester sammen med. Han har senere spillet for Frickenhausen.
Undertegnede er støt på Takács flere gange ved veteran EM og VM. I 2007 blev Takács Europamester i herresingle i 50 års rækken i Rotterdam.
Han er lidt af en spasmager, men når han står bag bordet er det som regel med 100% koncentration og et gyldent håndled, som kompenserer meget godt for en mave, der med alderen har vokset sig lidt større.
I dag bor 60-årige Takács i Geneve i Schweiz, hvor han spiller i tredje bedste række (Nationalliga C – meget passende). Han er ugift og har (så vidt han ved) ingen børn.
Han har netop nu seks ugers ferie fra jobbet som privat bordtennistræner i Schweiz. Derfor har han været et smut i Budapest, inden han bestemte sig for, at tage til ungdoms EM. ”Der er bare 150 km til Bratislava fra Budapest”, fortæller han, mens han viser mig et helt nyt battræ med hans navn indgraveret i håndtaget. ”Jeg får snart 100 battræ som dette – dem vil jeg forære til venner”, siger Takács, mens jeg håber, at der også falder et af til mig, da det ligger helt fantastisk i hånden.
Takács har fået en rig ven med på projektet. Det er også vennen, der sponserer Takács’ deltagelse ved diverse veteran EM og VM turneringer mod, at Takács spiller double med ham. I øvrigt et fænomen som flere andre tidligere topspillere også benytter sig af bl.a. Ding Yi, der spiller double med en rig russer. Mens disse linjer skrives slår det mig, at jeg slet ikke fik tilbudt nogen rige batsvingere at spille sammen med mig ved sidste uges veteran EM i Tampere. Det vil jeg arbejde på frem mod veteran-VM i Alicante i Spanien i 2016. Kender du en rig med “noget” i baghånden så del, del, del…
Undertegnede (tv.) mødte i Bratislava den tidligere ungarske verdensstjerne János Takács.