Dagens UEM-interview:

UEM i Istanbul nærmer sig med hastige skridt – og til mesterskabernes start kan man på dbtu.dk læse interviews med udvalgte danske deltagere, som ungdomslandstræner Mads Flod-Sørensen har lavet.

– det næste af slagsen er med debutanten Jakob Hansen, og kan læses herunder:

Sæsonen 09/10 er ved at være færdig. Hvordan er den gået?
Godt, jeg har forbedret mig rimeligt meget. Resultaterne har været gode, jeg har bla. vundet top 12 og blev nr. 2 til UDM. Mit spil er blevet bedre, og jeg har fået bedre baghånd.

Du er begyndt at træne mere på talentcenter Århus. Hvad synes du om det?
Det er godt, I forhold til hvordan træningen var i Randers, hvor der bare var frit spil. Det bedste ved træningen er at niveauet på dem man træner er rigtig højt, od derfor bliver jeg presset mere.

Din lillebror (Thomas) er også god – har I haft gavn af hinanden?
Rigtig meget. Vi træner tit sammen der hjemme, og der er godt hele tiden at have en træningsmakker tæt på. Han har en da vundet 2 gange over mig i den her sæson!

Du er ny mand i ungdomslandsholdstruppen – hvordan synes du 1. sæson er gået?
Lejrene har været rigtigt sjove, og det er fedt at træne så meget. Det er også sjovt i pauserne, hvor der er lidt tid til at snakke med de andre drenge.

Lejren er hårdere end den træning jeg har i hverdagen, men det er fint nok.

Der er meget fokus på serv og returspillet, hvor vi skal være aggressive. Det passer godt til mit spil.

Du var med til Polish Open og 6-Nations i Frankrig – hvordan var det?
Det var sjovt at prøve at spille ude internationalt. Man møder hele tiden nye spillere, der er rigtig gode. Jeg har lært at det er vigtigt at være klar fra start, og tro på at man kan vinde sine kampe.

Det er også vigtigt at være oppe med næven! Hvis jeg kommer dårligt fra start, kommer jeg for langt ned i tempo, og derfor er det vigtigt at være klar!

Niveauet på dem jeg har mødt, var rigtigt højt. De er næsten alle sammen gode, men man alligevel kan godt mange man godt kan slå.

Du skal med til UEM for 1. gang – hvordan føles det?
Det føles meget underligt i starten, fordi det hele var gået så hurtigt at jeg slet ikke havde regnet med at blive udtaget. Rimeligt hurtigt begyndte jeg bare at tænke på at jeg skulle træne meget, for at kunne klare mig godt der nede!

Hvad glæder du dig mest til når du tænker på UEM?
På at spille! Men også alle de andre ting der følger med.

Forfatter: Mads Flod-Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk