I denne uge afvikles både damernes World Cup i Kina og første træningssamling i DBTU’s damesatsning i Århus – og på onsdag indledes Elitedivisionen for Damer 2007/08 i Ballerup, når lokalopgøret mellem B1 og B2 serves i gang i Tapeten.
Efter denne “tyvstart” er der den kommende weekend fuldt program i damernes bedste række, når alle otte hold drager til Århus til den første samling.
I første runde mødes de forsvarende mestre fra Vedbæk med værterne og de potentielle førsteudfordrere fra Sisu/MBK, hvilket er en “topkamp” i allerførste runde!
Op til sæsonåbneren på onsdag vil der her på dbtu.dk være optakt til Danmarks bedste bordtennisrække på damesiden, der har fået tilført et par spændende spillere, der kan blive profiler i rækken – følg med fra lørdag, hvor vi præsenterer alle otte mandskaber hold for hold.
—
Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…