Damernes 1. finale i Danmarksturneringen
Damernes 1. finale i Danmarksturneringen var fyldt med spænding! Efter en times tid, af den 3 timer og 20 minutter lange holdkamp, var Hvidovre Bordtennis bagud med 5-2 mod Virum-Sorgenfri Bordtennisklub. Yderligere var Hvidovre Bordtennis’ Sophie Walløe bagud med 7-10 i femte sæt i den ottende kamp. Hermed så det ud til at Virum-Sorgenfri Bordtennisklub ville tage sejren i den 1. finale. Dog skete dette ikke, da Sophie Walløe kom tilbage og vandt femte sæt 14-12 samt reducerede til stillingen 3-5 i holdkampen.
Ikke nok med det, så lykkedes det også Hvidovre Bordtennis at udligne til 5-5 i holdkampen. Hermed skulle holdkampen afgøres i Golden Sæt, hvor én af kampene skal spilles igen, men kun med ET sæt. Her blev det kampen mellem Jocefina Daoya Haagensen og Annie Hedlund. Annie Hedlund bragte sig foran 8-5, men Jocefina Daoya Haagensen vendte det til 11-8, og sikrede hermed sejren til Hvidovre Bordtennis i damernes 1. finale i Danmarksturneringen.
Den 2. finale spilles mandag den 15. maj 2023 kl. 19:00 i Virumhallen.