Doubleparret Allan Bentsen/Christian Larsen nåede kun en enkelt kamp i Herre Double ved Slovenian Open, hvor de tabte 1-4 til det finaleseedede par Chang/Chiang, Taipei.
Dermed er Danmark færdige i Valenje – efter en god indledning i kvalifikationsturneringerne, gik den danske succes i stå på førstedagen af hovedturneringerne, hvor det resultatmæssigt blev en meget stille dag…
Danmarks europamesterveteran, Allan Bentsen gjorde i Slovenien come back i international sammenhæng – og det med maner:
En plads i 2. runde i Herre Single, samt en 1/8-finale i doublerækken var mere end godkendt, og fastholdelse af pladsen som ca. nr. 70 på verdensranglisten – der som bekendt var den egentlige årsag for hans deltagelse i turneringen – er givetvis opnået! Allan Bentsen starter om to uger som sportsdirektør i Roskilde Bordtennis A/S – og det forhåbentlig med Champions League-bordtennis som bibeskæftigelse… |
21:00
Michael Maze blev sidste dansker, der måtte forlade singleturneringerne ved Slovenian Open, da han tabte 2-4 til polske Lucjan Blaszcyk.
Maze var bagud med både 0-1 og 1-3 inden polakken lukkede kampen – de to sidste sæt blev begge afgjort med to bolde (et til hver)…
20:15
Allan Bentsen kæmpede hårdt, men resultatmæssigt forgæves, da han mødte den belgiske med-veteran, Jean-Michel Saive – den tidligere europa- og vice-verdensmester vandt med 4-2 i en en tæt kamp, hvor der var dansk føring på 1-0, og fire af seks sæt endte med 12-10 (tre til Saive).
– Bentsen spiller senere torsdag 1/8-finale i Herre Double sammen med Christian Larsen…
18:45
Michael Maze og Allan Bentsen var eneste “overlevende” fra 1. runde i hovedturneringen i Herre Single, der blev afviklet torsdag eftermiddag – Finn Tugwell og Kasper Sternberg tabte begge deres kamp.
Næste runde bliver udfordrende for Maze og Bentsen, der møder polske Lucjan Blaszcyk, hhv. belgiske Jean-Michel Saive…
11:45
Mie Skov fik kun en enkelt kamp i Dame Single ved Slovenian Open – i 1. runde tabte hun 2-4 til den tyske topspiller, Elke Wosik, der er placeret som nr. 41 på verdensranglisten.
10:45
Jakob Asmussen var første dansker i kamp, da hovedturneringerne ved Slovenian Open startede torsdag – og det blev ikke den håbede indledning, da Asmussen i 1. runde af U21-rækken tabte 0-4 til ukrainske Yaroslav Zhmudenko.
Turneringen i Valenje, der er årets første afdeling af ITTF’s Pro Tour, kan følges på dbtu.dk, samt på ittf.com, hvor der ligeledes findes artikler, m.v.
– næste opdatering af dbtu.dk er ca. kl. 18:45…
16. JANUAR
Der er nu trukket lod til hovedturneringerne ved Slovenian Open, hvor alle syv danskere stadig er med – lodtrækningen kan ses nederst på siden, hvor også alle danske resultater følger i løbet af torsdag…
DANSKE RESULTATER, 17. JANUAR
DAME SINGLE
Mie Skov – Elke Wosik, Tyskland: 2-4 (7-11, 11-8, 5-11, 4-11, 11-9, 3-11)
HERRE SINGLE
Alexei Liventsov, Rusland – Finn Tugwell: 4-3 (14-12, 7-11, 3-11, 11-13, 11-7, 12-10, 11-4)
Kasper Sternberg – Stefan Fegerl, Østrig: 4-1 (3-11, 3-11, 11-8, 9-11, 9-11)
Michael Maze – Marko Jevtovic, Serbien: 4-2 (10-12, 12-10, 9-11, 12-10, 11-8, 11-5)
Michael Maze – Lucjan Blaszcyk, Polen: 2-4 (19:15)
Allan Bentsen – Thomas Kainath, Slovakiet: 4-1 (11-9, 7-11, 11-5, 11-8, 11-4)
Allan Bentsen – Jean-Michel Saive, Belgien: 2-4 (11-7, 10-12, 10-12, 12-10, 10-12, 5-11)
HERRE DOUBLE
Bentsen/Larsen – Chang/Chiang, Taipei: 1-4 (6-11, 12-10, 8-11, 6-11, 13-15)
HERRE U21 SINGLE
Jakob Asmussen – Yaroslav Zhmudenko, Ukraine: 0-4 (8-11, 3-11, 6-11, 7-11)