Danmark er nr. 9 på hold-verdensranglisten, offentliggjort i marts. Dette er hermed seedningen til Hold-VM i Bremen, der spilles fra den 24. april til den 1. maj, når lodtrækningen finder sted i næste uge – den 15. marts.
De 24 bedste hold placeres i fire grupper med seks hold, som spiller alle mod alle. Vinderen går til kvartfinalen, mens nr. 2 og nr. 3 går til ottendedelsfinalerne.
De fire bedste hold placeres i hver sin gruppe. Herefter trækkes der lod – to hold af gangen efter et slangesystem, således at nr. 5 eller nr. 6 er i pulje med enten nr. 3 eller nr. 4.
Dette betyder at Danmark, som nr. 9 kommer i pulje med nr. 1 eller nr. 2, nr. 7 eller nr. 8, nr. 15 eller nr. 16 og nr. 17 eller nr. 18 samt nr. 23 eller nr. 24.
Dette betyder i praksis at Danmark skal spille i pulje med Kina eller Sydkorea, Sverige eller Kroatien, Holland eller Rumænien, Japan eller Belgien, Italien eller Brasilien.
Mesterskaberne spilles i Bremen Stadthalle med plads til 10.000 tilskuere. Der er udsolgt de sidste tre dage.
Det danske hold udtages i morgen onsdag den 8. marts.
På den individuelle verdensrangliste er der ikke sket de store ændringer
Michael Maze er rykket en plads frem som nr. 17, Allan Bentsen er nr. 53, Martin Monrad nr. 73 og Finn Tugwell nr. 93.
Begge verdensranglister kan ses på www.ittf.com