Danmark tabte igen

Nedturen fortsætter for de danske herrer ved VM i Bremen. I den første placeringskamp for pladserne 13-24 tabte Danmark til Brasilien med 1-3 efter en svag indsats.
 
Martin Monrad lagde ud med at vinde med klare 3-0 mod Thiago Monteiro og satte dermed Danmark godt igang. Martin har hævet sit niveau gennem turneringen og spillede en rigtig stabil kamp, hvor han styrede spillet.
 
Finn Tugwell tabte efterfølgende med 0-3 til Hugo Hoyama efter en svagt spillet kamp, hvor benene så meget tunge ud hos Finn.
 
Christian Larsen var oppe imod Brasiliens nummer fire Gustave Tsuboi og tabte 1-3. I de første to sæt var Christian foran med henholdsvis 5-2 og 8-6, men i begge tilfælde blev de tabt med mindst mulig margin 10-12 og 9-11. I 3. sæt vandt larsen med 11-9 inden det i 5. sæt bev til 6-11.
 
Dermed førte Brasilien med 2-1 og Finn Tugwell skulle vinde over Monteiro. En skidt start med to klare sættab på 7-11 og 7-11 blev fulgt op af 12-10 og 11-9. Desværre var der ikke mere at give af, og Finn tabte med 7-11 i 5. sæt.
 
Danmark tabte 1-3 og spiller om placeringerne 21-24. Det betyder nedrykning fra 1. kategori ved VM, men da Danmarks spillere har gode verdensranglisteplaceringer, vil vi modtage en af de tre pladser der uddeles til 1. katagori til de hold med bedst verdensranglisteplaceringer, der ikke er direkte kvalificeret.
 
Danmark møder i morgen lørdag kl. 19.00 Polen.
 
Resultater:
 
Danmark-Brasilien 1-3
Martin Monrad (76)-Thiago Monteiro (107) 11-8, 11-6, 11-5
Finn Tugwell (94)-Hugo Hoyama (106) 3-11, 4-11, 8-11
Christian Larsen (217)-Gustave Tsuboi (281) 10-12, 9-11, 11-9, 6-11
Finn Tugwell (94)-Thiago Monteiro (107) 7-11, 7-11, 12-10, 11-9 , 7-11
 
De danske damer tabte i dag til Israel1-3 og spiller dermed om placerinerne 41-44.
Hverken Mie Skov eller Anne Cathrine Bomann kunne få skovlen under de israelske piger, mens 17-årige Pernille Søndgaard vandt over Israels treer. Damerne møder dermed igen Tyrkiet, som de besejrede i puljen. Nu gælder om placeringerne 41-44.
 
Danmark-Tyrkiet kl. 10.00 lørdag.
 
Resultater:
 
Danmark-Israel 1-3
Mie Skov (306)-Marina Kravchenko (94) 9-11, 7-11, 8-11
Anne Cathrine Bomann (411)-Olga Pritula (383) 7-11, 11-3, 10-12, 9-11
Pernille Søndergaard (ur)-S. Natour (ur) 11-9, 11-8, 11-9
Anne Cathrine Bomann (411)-Olga Pritula (383) 5-11, 7-11, 9-11

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 30 53 94 35
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk