Danmark tabte til Kroatien

Danmark spillede kl. 03.00 i nat dansk tid sin første kamp ved hold-VM i Tokyo, hvor det blev til et nederlag på 3-1 mod Kroatien.

“Vi havde chancerne, men desværre tabte vi begge kampe mod Tan Ruiwu trods en spillemæssig kanonkamp af Groth. Kasper spillede stærkt på slutboldene mod den højere rangerede Kolarek. Maze kan spille bedre og savner stabilitet i sit spil, hvilket er fuldt forståeligt. Vi kommer igen”, lyder det fra Linus Mernsten.

Danmark kom bagud 0-1, da Michael Maze tabte til den højest rangerede spiller i Kroatien Andrej Gacina, nr 33 i verden med 3-11 6-11 5-11. Maze kom aldrig med i kampen mod den sikre Gacina, der næsten aldrig misser en bold. Han var utrolig god i det korte spil, og Maze kom stort set aldrig til fadet.

Jonathan Groth havde chancen for at udligne, men greb ikke chancen, da han havde den i afgørende femte sæt mod Tan Ruiwu. Efter at have været bagud 1-5 i det afgørende sæt kom Groth fantastisk igen og kom foran 7-6 og havde en høj bold, der bare skulle slås ned. Den blev slået ud i stedet og Groth missede en let bold ved 9-9. I stedet vandt kroaten 12-10 efter en kamp, hvor Groth spillede godt mod nr. 40 i verden, men hvor de sidste marginaler manglede. Cifrene var 9-11 11-8 4-11 11-8 10-12.

Kasper Sternberg reducerede til 1-2 , da han spillede stærkt i slutspillet i alle tre sæt , som alle blev vundet med 11-9 over Tomislav Kolarek, som er 25 pladser bedre på verdensranglisten end Sternberg. Sternberg var bagud i andet og tredje sæt, men fik vendt 7-9 i begge sæt til 11-9.

Michael Maze tabte derefter til Tan Ruiwu i en spændende kamp, hvor Maze var bagud 2-5 i fjerde sæt, men fik udlignet til 2-2 i sæt. I femte sæt kom Maze bagud 1-4 og 3-5 og kom aldrig helt med. Det blev 6-9 og reducering til 8-9, hvor kroaten tog sin time out. Det bev 8-10 og 8-11 ti kroatisk sejr.

Det er tydeligt, at Maze mangler matchtræning og endnu har et stykke vej til topformen, men flere kampe af denne slags og Maze vil snart være tilbage i topform.

To tætte nederlag til Tan afgjorde holdkampen.

Sådan spilles der i Danmarks pulje:

1. runde, mandag den 28. april

Tyskland-Singapore….3-0
Hong Kong-Ukraine…3-0

Kroatien-Danmark….3-1

Andrej Gacina – Michael Maze, 3-0 (11-3, 11-6, 11-5)

Tan Ruiwu – Jonathan Groth, 3-2 (11-9, 8-11, 11-4, 8-11, 12-10)

Tomislav Kolarek – Kasper Sternberg, 0-3 (9-11, 9-11, 9-11)

Tan Ruiwu – Michael Maze, 3-2 (7-11, 11-9, 11-6, 9-11, 11-8)

Japan er syv timer foran Danmark. Spilletidspunktet er dansk tid:

2. runde, tirsdag den 29. april
09.30 Tyskland-Danmark
09.30 Hong Kong-Kroatien
09.30 Singapore-Ukraine

3. runde, onsdag den 30. april
03.00 Tyskland-Kroatien
03.00 Hong Kong-Singapore
03.00 Danmark-Ukraine

4. runde, onsdag den 30. april
12.30 Tyskland-Hong Kong
12.30 Kroatien-Ukraine
12.30 Singapore-Danmark

5. runde, torsdag den 1. maj
06.00 Tyskland-Ukraine
06.00 Hong Kong-Danmark
06.00 Kroatien-Singapore

De danske modstandere med verdensranglisteplacering nævnt først

Tyskland – seedet 2
9 BOLL Timo 33 år
6 OVTCHAROV Dimitrij 25 år
27 STEGER Bastian 33 år
21 BAUM Patrick 26 år
37 FRANZISKA Patrick 21 år

Kroatien – seedet 9
33 GACINA Andrej 27 år
43 TAN Ruiwu 30 år
129 KOLAREK Tomislav 25 år
201 KOJIC Frane 22 år
311 FUCEC Luka 20 år
 

Hong Kong – seedet 7
24 TANG Peng 33 år
31 JIANG Tianyi 26 år
37 WONG Chun Ting 22 år
87 LEUNG Chu Yan 35 år
78 CHEUNG Yuk 32 år

Singapore – seedet 15
14 GAO Ning 31 år
75 YANG Zi 20 år
339 PANG Xue Jie 21 år
259 CHEW Zhe Yu Clarence 18 år

Ukraine – seedet 23
128 DIDUKH Oleksandr 32 år
152 KATKOV Ivan 30 år
100 KOU Lei 26 år
229 PRYSHCHEPA Yevhen 28 år 

Forfatter: Carsten Egeholt/Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: (+45) 80-3417-4953
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk