Danmark tabte uden Maze

Det blev til et uventet nederlag på 2-3 til Italien i den anden kamp ved EM i bordtennis i Gdansk. Nu skal Danmark møde en af etterne i de andre grupper i den første kvalifikationskamp. Inden skal danskerne dog lige slå Israel i aften kl 19.00.

Peter Sartz og Hu Weixing havde i dag valgt at spare Michael Maze. Det var overraskende den bulgarsk fødte Niogel Stoyanov, der blev italienernes matchvinder med to sejre, og det var især hans første sejr over Allan Bentsen, der lagde grunden.

Danmark kom skidt fra start , da Allan Bentsen tabte til Niagol Stoyanov med 7-11 7-11 11-4 9-11.

Første sæt var lige til 5-5, hvor italieneren trak fra til 8-5, 9-6 og 7-11. I andet sæt fører Bentsen 4-1 men taber seks bolde i træk til 4-7. Det bliver 5-8, 6-9 og 7-11.

Bentsen kommer godt fra start og fører 5-1, 7-2 9-4 og vinder 11-4. I fjerde sæt kommer Bentsen bagud 3-6 tager time out . Den hjælper ikke meget og det bliver 3-8, 5-9 og 8-10 og til sidst 9-11.

Bentsen kommer aldrig i gang i denne kamp . Italieneren har gode korte returer og fremragende blokeringer på Bentsens angreb, der tvinger danskeren bagud. Bentsen kommer aldrig til at styre spillet og uventet nederlag i første kamp mod verdens nr. 180.

Groth taber lige kamp 8-11 11-9 10-12 11-9 7-11

I den anden kamp mødte Jonathan Groth Italiens bedste Mihai Bobocica, der er nummer 123 i verden. Groth lagde ud med brask og bram og førte 5-0 i første sæt. Italieneren fik udlignet til 7-7, kom på 10-7 og vandt første sæt 11-8

Andet sæt var utroligt lige. Ingen førte med mere end et poit indtil 7-7 hvor Groth fik initiativet og vandt tre bolde i træk til 10-7 og dansk andet sæt med 11-9 på tredie sætbold.

Tredie sæt taber Groth 10-12 efter føring 10-8. Sættet er lige . Det står 6-6, 7-7, 8-8 inden Groth spiller to fremragende bolde og kommer foran 10-8, men italieneren kvitterer i egen serv til 10-10 og det bliver 12-10 da italieneren blokerer et loop dybt i Groths forhånd.

Groth udligner til 2-2 i sæt, da han vinder fjerde sæt med 11-9 . Det er llige til 7-7. Her kommer Groth foran med 9-7 . Det bliver 9-8 og 10-8 på bedste bold i kampen indtil videre, da Groth vinder en lang balloonduel. Det bliver 10-9 på italiensk netbold, men sættet serves hjem med et es.

I afgørende sæt kommer Groth bagud 0-3, men spiller så helt fremragende og kommer foran 5-3 ved sidebyttet.

Italieneren tager timeout. Groth server og misser et loop til 5-4 og italieneren udligner til 5-5, og kommer foan 8-5 da han overtager initiativet og Groth ikke får presset ham nok i returerne.

Groth reducerer til 7-8 men Bobocica vinder 11-7 og Italien fører 2-0 – vi har ryggen mod muren.

Sternberg reducerer ved at slå Marco Daldosso med 7-11 12-10 11-8 11-7

Kasper Sternberg starter nervøst mod italienernes tredie og taber første sæt 7-11 efter 7-7. I andet sæt vinder Kasper 12-10 på sin anden sætbold.

Andet sæt er helt lige og Kasper kommer første gang foran ved 10-9. I tredie sæt spiller Kasper mere frit. Han kommer foran 8-4. Det blliver dog 8-8 inden dansk sejr 11-8.

I fjerde sæt fører Kasper Sternberg fra start til mål . Ved 5-1 tager italienerne time out, men det hjælper ikke. Dansk reducering efter 11-7 i fjerde. God indsats af kasper Sternberg, da han fik smidt de værste nerver.

Mødet melllem de to efter ranglisten bedste spillere Allan Bentsen og Mihai Bobocica bliver meget lige. Bentsen fører det meste af 1. sæt . Det står 3-0 , 6-3 og 8-6, 8-8, 9-9 men Bentsen vinder først på sjette sætbold med 17-15 .

I andet sæt fører Allan 5-3, men herefter overtager italieneren initiativet og er skarpest Italieneren vinder sættet 11-6

Tredie sæt er lige til 7-7, men her spiller Bentsen tre fremragende bolde hvor han får initiativet og han kommer foran 10-7 og vinder sættet på anden sætbold 11-8.

I fjerde sæt ligner det en let Bentsen sejr , da han kommer foran 4-0 og 7-3, men et par gode italienske bolde og det står 7-7. Bentsen kommer på 8-7, laver serves til 9-7 og italieneren slår en “due” ud . Tre matchbolde og det er hvad der er nødvendigt 11-9 til Bentsen.

I den afgørende kamp tabte Jonathan Groth til italienske Stoyanov med 1-3.

I første sæt var Groth bagud mod 50 pladser på verdensranglisten bedre Stoyanov hele vejen og tabte 5-11.

I andet sæt så det ud som groth havde læst italienreen . Groth førte hele sættet og vandt 11-6.

I tredie sæt kom Groth ikke med . Han kom bagud 1-7 og 3-9 inden det blev 4-11.

I fjerde sæt var Groth uheldig i slutspillet. Groth førte det meste af sættet. 6-3, 8-6, 9-7 men italieneren var heldig med tre net og kantbolde i slutspillet og vandt 12-10.

Danmark spiller deres sidste puljekamp kl. 19.00 i aften, hvor modstanderen er Israel.

– læs mere om EM hos ETTU og på det officielle site for EM 2011 via de respektive links…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk