Danmark til OL for Ungdom

I disse dage deltager den danske dommer, Mark Beckmann ved De Olymipiske Lge for Ungdom, der afholdes i Singapore i perioden 14.-26. august.

Vi har modtaget et par historier fra Mark, hvor den første omhandler tiden op til legene, og kan læses herunder – i morgen følger en beretning fra oplevelserne i Singapore…

I starten af Januar blev jeg kontaktet af DBTU, der spurgte om jeg ikke ville melde mig til ITTF’s ”Young Umpires Project”.

Dette projekt gik ud på at finde og forberede 9 dommere til ungdoms OL. Da sidste dato for tilmelding faldt, var der 188 der havde tilmeldt sig.

I midten af februar fik jeg af vide at jeg var blevet udtaget til at deltage i projektet, som en af de 23 nationale eller internationale dommere der var blevet valgt til projektet.

Projektet startede lige efter og der begyndte en måned, med intensiv læsning af regler, daglige spørgsmål.

Projektet foregik på et spansk universitets hjemmeside. På denne hjemmeside var der et forum for læreren, Josep Miro, hvor han kunne lægge forskellige informationer op til os..

Et forum hvor vi kunne diskutere de spørgsmål som Josep gav os, og til sidst et forum hvor vi kunne snakke om oplevelser vi selv havde haft.

Spørgsmålene kunne lyde sådan her ”Hvis spiller ”A” server så bolden rammer hans eget bord, nettet og derefter triller hen af nettet og stopper på netstolpen, hvad gør du så som dommer”?

De fleste af spørgsmålene var selvfølgelig nogle der var sandsynlige, men mange af dem, var i samme kategori som denne.

MARK BECKMANN (Foto: Jens Luckenbach

I midten af marts måned, ca. en uge efter danmarksmesterskaberne, skulle vi op til eksamen.

Eksamen var ligesom en international dommereksamen, bortset fra man havde 60 min. til 50 spørgsmål. Sværhedsgraden var den samme.¨

Eksamen foregik over nettet, og efter 45 min var jeg færdig med eksamen og den var bestået.

Efter dette måtte vi vente en måned, hvor der løb masser af rygter og der var masser af nerver.

Så midten af April, kom dagen, hvor vi fik de 9 navne af vide og jeg var udtaget.

Så var rejsen mod Singapore begyndt.

Forfatter: Mark Beckmann
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 13
Kontaktperson e-mail: dorte.kronsell@dbtu.dk