I placeringskampene fra 41-44 spillede Danmark i dag igen mod Tyrkiet, og kampen blev lidt af et dejavu, da Danmark igen vandt med 3-2 og vandt nøjagtig de samme kampe, som i det første opgør.
Anne Cathrine Bomann lagde ud mod deres bedste Nevin Mutlu og A.C. spillede ganske godt i de første to sæt, hvor hun fik styret spillet godt rundt med baghånden. 1. sæt blev vundet med 11-6 og A.C. førte 10-8 i 2. sæt. Et par gode bolde fra Mutlu afgjorde sættet til tyrkisk fordel 13-11. Herefter sad tyrken på kampen og vandt med 3-1.
Mie Skov vandt begge sine kampe i det første opgør, og det gjorde hun også i dag. Mod Tyrkiets nummer to satte Mie et sæt til da 9-4 blev til 9-11 – Mie vandt dog efterfølgende let både mod Bilgen Oztürk og Nevin Mutlu.
Pernille Søndergaard tabte 0-3 til SenAyse men var med i alle sæt og manglede lige et afgørende slag. Især i 1. sæt som blev 15-17, havde Pernille flere gode muligheder.
Ved 2-2 vandt Anne Cathrine Bomann klart 3-0 over Tyrkiets andensingle Oztürk. A.C. havde smit alle nerver i denne kamp og spillede en rigtig flot kamp.
Dermed møder Danmark igen Nigeria om pladserne 41 og 42. Kampen spilles søndag formiddag kl. 9.30.
Resultater:
Danmark-Tyrkiet 3-2
Anne Cathrine Bomann (411)-Nevin Mutlu (293) 11-6, 11-13, 2-11, 6-11
Mie Skov (306)-Bilgen Oztürk (431) 9-11, 11-4, 11-5, 13-11
Pernille Søndergaard (ur)-Sen Ayse (494) 15-17, 9-11, 9-11
Mie Skov (306)-Nevin Mutlu (293) 11-7, 11-6, 11-8,
Anne Cathrine Bomann (411)-Bilgen Oztürk (431) 11-7, 11-6, 11-3
I medaljespillet er herrerne nået frem til kvartfinalerne, der spilles i dag.
De ser ud som følger:
Kina-Frankrig
Tyskland-Rusland
Hong Kong-Østrig
Tjekkiet-Sydkorea
Hos damerne spilles der i dag semifinaler og her mødes:
Kina-Hviderusland
Japan-Hong Kong