Dansk sejr over Sverige var en umulighed for få år siden.
Danmark vandt en af sine sjældne sejre i bordtennis over Sverige i aftes i Næstved. Den danske sejr blev endda på 5-0
Kampen blev spillet efter det nye OL system for hold og det var også den første kamp for OL doubleparret Michael Maze og Finn Tugwell i et par år.
Det blev vist rigtig god bordtennis for de ca 400 mennesker i Næstved Kulturcenter.
Den danske OL-double lagde for med at bringe Danmark foran mod Jens Lundquist og Per Gerell, der havde matchbold ved EM til en semifinaleplads for en måned siden. Svenskerne lagde bedst ud og vandt de to første sæt, men danskerne kom tilbage og vandt 3-2.
Christoffer Petersen var den tredje spiller på det danske hold og han gjorde det godt og spillede en fantastisk god kamp der formentlig sikrede ham en VM plads.
Han slog ikke bare den svenske tredjemand Jon Persson men også den bedste svenske spiller Jens Lundquist med 3-2 efter i fjerde sæt at have været bagud 4-7. Her forlangte landstræner Peter Sartz time out og Christoffer vandt de næste syv bolde og uldlignede til 2-2 i sæt og tog også femte med 11-8
Michael Maze vandt 3-1 over Per Gerell i et brag af en kamp der viste begges store repertoire. I den sidste kamp vandt Finn Tugwell over Jon Persson 3-1
Spillerne drager nu i en fælles træningslejr i Eslöv indtil fredag hvor der afsluttes med et revancheopgør kl 19.00 i Eslöv.
Resultaterne
Michael Maze/Finn Tugwell –Jens Lundquist/Per Gerell 7-11 9-11 11-8 11-8 11-7
Christoffer Petersen-Jon Persson 11-5 11-9 11-1
Michael Maze-Per Gerell 11-9 7-11 11-9 12-10
Christoffer Petersen-Jens Lundquist 5-11 11-6 8-11 11-7 11-8
Finn Tugwell-Jon Persson 7-11 11-8 11-5 11-5