Danmarksmesterskaberne

Roskilde BTK og Hillerød GI har i fællesskab søgt bestyrelsen om at afholde Ungdoms DM i de næste 4 år.

Klubberne vil hjælpe hinanden med arrangementerne og vil arbejde for at højne niveauet.

Bestyrelsen har besluttet at tildele mesterskabet til de to klubber.

Efterfølgende er der modtaget en ansøgning fra to jyske klubber som ønsker at afholde Ungdoms Top 12 i perioden 2015, 2016 og 2017. Den ansøgning bliver behandlet på bestyrelsesmødet i august måned. (Ungdoms Top 12 bliver i 2014 afviklet på Bornholm.)

Samtidig ønsker bestyrelsen på mødet i august at drøfte fordele og ulemper ved sådanne længerevarende aftaler, både set i forhold til geografisk spredning af mesterskaberne, men også i forhold til et kvalitetsløft.

Ved samme lejlighed vil bestyrelsen drøfte en nedsættelse af en arbejdsgruppe som skal se på afviklingen af DM Ungdom, som jo de senere år er blevet et meget stor mesterskaber. Det er også muligt at konceptet for Ungdoms Top 12 skal have et eftersyn.

Forfatter: Christoffer Petersen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 13
Kontaktperson e-mail: dorte.kronsell@dbtu.dk