Dansk drengeoptur

EM FOR UNGDOM 2007 BUTTERFLY FTZ ETTU

Danmarks drenge vandt deres åbningskamp ved  EM for Ungdom 2007 i Bratislava – det blev til 3-1 over Portugal.

Jonathan Groth vandt begge sine singler og doublen sammen med Jonathan Stonor.

HJ-holdet tabte deres første kamp med 2-3 til Frankrig.

Drengecoach Mads Sørensen var ikke overraskende en tilfreds mand efter sejren i drengenes første UEM-kamp:

“Drengene leverede en kanon indsats, og det er dejligt med sådan en start på EM – der blev kæmpet godt, og det mentale var næsten perfekt”, siger coach Sørensen om sejren over Portugal.

“(Jonathan) Groth spillede helt op til sit niveau, og som han gjorde til Six Nations for fire uger siden – han er blevet besvidst om hvad han kan, og at han vinde mange kampe, når det kører for ham”, siger ungdomslandstræneren om Jonathan Groth, der havde del i alle tre danske enkeltsejre.

Førstemanden og matchvinderen mener dog selv der er mere at komme med, når han kommer længere hen i turneringen: “Det var en god kamp at komme i gang på, men det kan blive endnu bedre”, udtaler en optimistisk Jonathan Groth.

Drengene spiller deres næste kamp kl. 14:00, hvor modstanderen er Spanien, der tabte deres åbningskamp med 1-3 til Rumænien.

Læs mere om EM for Ungdom 2007 ved at følge linket – og læs meget mere om ungdomslandsholdsarbejdet under Landshold -> Ungdom

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk