Danmarks DJ’s lagde ud med en sejr i deres åbningskamp ved UEM 2007 – det blev 3-2 over Holland, der på forhånd var regnet som den sværeste modstander i puljen.
Pernille Agerholm vandt begge sine singler, mens Kimmie Sørensen blev matchvinder i den afgørende kamp ved stillingen 2-2.
Selvom sejren blev vundet med mindst mulig margin, var der ikke den store spænding om resultatet – de to sidste kampe blev begge vundet med 3-0, og forinden var Mie Jacobsen tæt på at vinde sin kamp, men 6-1 i afgørende sæt blev til 7-11.
Mads Sørensen var yderst tilfreds efter åbningskampen: “Pigerne viste de kan være med i kampen om oprykning til A-kategorien, og hele holdet spillede godt, og de havde chance til at vinde samtlige kampe”.
“Nu gælder det om at holde fast i det gode spil, og fortsætte i samme spor i de sidste tre puljekampe”, slutter ungdomslandstræneren efter en lang åbningsdag i Bratislava.
Læs mere om EM for Ungdom 2007 ved at følge linket – og læs meget mere om ungdomslandsholdsarbejdet under Landshold -> Ungdom…