Michael Maze rykkede tre pladser bagud på den nyeste verdensrangliste efter verdensmesterskaberne i Zagreb i sidste uge. Maze er nu nummer 22. Til gengæld var der fremgange for de fleste andre danske spillere på ranglisten.
Finn Tugwell gik 13 pladser frem til nr. 100 efter den flotte sejr over Adrian Crisan, Rumænien ved VM og Christian Larsen, Virum gik 15 pladser frem til nr. 226 og Christoffer Petersen 13 pladser frem til nr. 295.
Bedste kvinde Mie Skov, BTK 61 gik 13 pladser frem som nr.238.
På herrernes rangliste ligger verdensmesteren Wang Liqin nu nr 1 foran Ma Lin, Kina, Wang Hao, Kina Timo Boll, Tyskland og Vladimir Samsonov, Hviderusland. 2 europæere er der blandt de 12 bedste.
På spindesiden fører Zhang Yining foran landsmændene Wang Nan og verdensmesteren Guo Yue på tredjepladsen. Den første fødte europæer på verdensranglisten er Kriztina Toth, Ungarn som nr. 30!
Danske placeringer:
Michael Maze, Kvik Næstved 22 (19)
Allan Bentsen, BTK 61 68 (67)
Martin Monrad, Vedbæk 98 (98)
Finn Tugwell, Randers Freja 100 (113)
Christian Larsen, Virum 226 (241)
Christoffer Petersen, Køge Bugt 295 (308)
Jakob Asmussen, VRI 444 (450)
Kasper Sternberg Sjelle, BTK 61 545 (560)
Claus Rasmussen, Køge Bugt 570 (571)
Mikkel Hindersson, Virum 677 (683)
Morten Rasmussen, BTK 61 690 (693)
Aron Wenzell, Hillerød 750 (748)
Rasmus Klein Døssing, Esbjerg 1077 (1055)
Henrik Laxby, Hillerød 1098 (1077)
Mie Skov, BTK 61 238 (251)
Anne Cathrine Bomann, Hillerød 438 (429)
Pernille Søndergaard, Team Hørning 569 (568)
Pernille Agerholm, Rønde 628 (639)
Kimmie Sørensen, Albertslund 819 (821)