De to venstrehåndede danskere Andreas Dilling og Rasmus K. Mikkelsen nåede semifinalen i herrejunior double, hvor de måtte se sig slået med 1-3 (6-11, 5-11, 11-3, 8-11) af Aoto Asazu, Japan/Tomas Polansky, Tjekkiet. Det gav både bronzemedaljer og 100,- US Dollar (ca. 700,- danske kroner) til hver.
Rasmus K. Mikkelsen (tv.) og Andreas Dilling (th.) med deres præmie.
De to danskere på skamlen yderst til højre.
Sådan gik det danskerne:
Herrejunior
I holdturneringen kom Jeppe Spottog, Andreas Dilling og Rasmus K. Mikkelsen videre fra indledende pulje som 2’er efter sejr over England og nederlag mod Frankrig – begge kampe endte 3-0. I første kamp efter puljen tabte holdet med 1-3 mod Tjekkiet (Dilling vandt).
Individuelt vandt Andreas Dilling (nr. 80 på verdensranglisten under 18) sin indledende pulje. Rasmus K. Mikkelsen (nr. 243 på verdensranglisten under 18) kom også til hovedturneringen via en 2. plads i puljen, mens Jeppe Spottog røg ud. Både Dilling og Mikkelsen tabte i 1. runde efter puljen med henholdsvis 2-4 til Matthieu Pigner, Frankrig og 3-4 til Andrey Semenov, Rusland.
Drenge
I holdturneringen spillede Peter Svenningsen sammen med polske Kamil Dziadek. De led tre nederlag i indledende pulje – én af kampene blev sendt direkte på tv.
I den individuelle turnering vandt Peter Svenningsen i puljen med 3-2 over franske Bilal Hamache (nr. 26 på verdensranglisten under 15), men kom alligevel ikke videre til hovedturneringen.
Piger
Sophie Walløe vandt bronze i holdturneringen for cadet girls.
I holdturneringen spillede Sophie Walløe sig frem til semifinalen sammen med Archana Girish Kamath, Indien, der er nr. 15 på verdensranglisten under 15. Her blev det til et knebent 2-3 nederlag mod Sverige. Forinden havde det dansk/indiske hold vundet over Belgien, Tyskland og Luxembourg. I kvartfinalen blev Rumænien slået med 3-0.
I den individuelle turnering måtte Sophie, der er nr. 89 på verdensranglisten for piger under 15, i indledende pulje se sig slået med 11-8 i 5.- og afgørende sæt mod tyske Wan Qian (nr. 78 på verdensranglisten under 15) i den afgørende kamp om at gå videre til hovedturneringen. Sophie havde forinden tabt til Leili Mostafavi, Frankrig og vundet over Morgane Guidon, Belgien.
Damejunior
Anisha Iyer, Nicoline Koefoed og Sofie Egeholt Bang udgjorde damejuniorlandsholdet, der blev slået ud i indledende pulje. Trods nederlag på 0-3, 2-3 og 0-3 så kunne Sofie Egeholt Bang glæde sig over sejren over Arina Singeorzan, Rumænien (nr. 53 på verdensranglisten under 18 og nr. 273 på kvindernes senior verdensrangliste) med 3-1 (13-11, 11-7, 5-11, 12-10) og Anisha over engelske Kate Cheer med 12-10 i afgørende sæt.
Nicoline Koefoed vandt for nyligt ved Italian Open over Veronica Mosconi, Italien (nr. 416 på senior vr.) og Anna Ivannikova, Rusland (nr. 445 på senior vr.). I Frankrig måtte Nicoline ”nøjes” med at være tæt på, da hun bl.a. i den indledende pulje misbrugte flere matchbolde mod den senere vinder af pige-rækken Christina Källberg, Sverige.
Sofie Egeholt Bang vandt i indledende pulje med 3-1 (11-4, 11-6, 13-11) over kinesiske Le Thi Hong, Italien, der senere vandt consolation med fem sejre på stribe. Ingen af de tre danskere kom videre til hovedturneringen.
Se samtlige resultater fra turneringen her