De forsvarende svenske mestre fra Eslöv fastholdt torsdag aften deres forspring i Elitserien, da de ude slog midterholdet Söderhamn – resultatet blev 2-5, der desværre ikke blev hjulpet af Kasper Sternberg, der sad over med en skade.
Falkenberg og Gröstorp/Österlen var ligeledes uden deres danske spillere i torsdagens kampe – førstnævnte vandt hjemme med 5-2 over Warta, men sidstnævnte tabte i Halmstad med de samme cifre.
Næste runde spilles mandag, hvor fire danskerklubber skal i ilden – disse og alle andre elitseriekampe kan følges på SBTF’s LIVE-ticker.
23. januar
Tirsdag aften delte Spårvägen med Jakob Asmussen og Falkenberg uden Martin Monrad pointene, da de spillede 4-4 i det ambuterede danskeropgør i den svenske eliteserie.
Jakob Asmussen udlignede til slutresultatet, da han slog Erik Åhman med 3-1, og dermed skaffede et enkelt point til stockholmerne.
Eslöv fortsatte sejrstimen, der nu er oppe på seks, da de hjemme slog Ärtemark – Kasper Sternberg var sejrsløs i holdkampen, der endte 5-2.
Mandag vandt de svenske mestre en flyttet kamp, hvor de ude besejrede jumboholdet fra Lyckeby – resultatet blev her 0-5, og Kasper Sternberg slog undervejs Jens Karlsson med 3-1.
Ligeledes mandag vandt Rekord klart bundopgøret over Warta, og fik dermed lidt luft til den absolutte bundplacering – Christoffer Petersen fik en enkelt pind, da han slog Stefan Nilsson (3-1) i udekampen, der endte 1-5.
Torsdag spilles der også i Sverige, hvor Eslöv og Falkenberg er i kamp af danskerklubberne – disse og alle andre elitseriekampe kan følges på SBTF’s LIVE-ticker.
—
På sbtf.se kan man man læse en udførlig optakt til den nye danskerrække, spillertrupper, m.v. – på dbtu.dk kan man under Links -> Klubber & Spillere følge de mange danskere i Sverige via deres respektive klubbers egne hjemmesider…