Lørdag eftermiddag mødes de to danskerklubber i den tyske 2. Bundesliga; Werder Bremen og Hamburger SV.
Werder Bremen med Allan Bentsen og Mads Sørensen er nr. 2 i rækken p.t. – de vil med stor sikkerhed overvintre på duksepladsen, da de har to kampe i hånden i fht. de øjeblikkelige tophold; Borussia Dortmund, og er kun et enkelt point efter.
Hamburger SV med Christian Larsen og Christoffer Petersen slog klart i sidste runde topholdet fra Dortmund – bl.a. med fire danskersejre på vejen, så måske kan midterholdet (HSV er p.t. nr. 5) overraske igen.
Søndag skal danskerne også i kamp – Bremen møder ude DJK Germania Holthausen, mens HSV ligeledes på udebane møder TTC Vernich.
I 1. Bundesliga spiller Mie Skov og hendes klub SV Böblingen sidste kamp inden julepausen – det foregår søndag på udebane mod MTV Tostedt.
Med en kamp tilbage i 1. halvdel er Mie & Co. på 7. pladsen i rækken – i sidste runde fik Böblingen tre points, hvilket bragte dem væk fra bunden af rækken…
Se resultater, stillinger m.v. under Links -> Resultater & Statistik, og besøg “udlandsdanskernes” klubhjemmesider under Klubber & Spillere…
FOTO: MADS SØRENSEN, WERDER BREMEN