DBTU-Nyt

Nye regler for håndtering af persondata
EU’s nye persondataforordning gælder fra 25. maj 2018. Den bygger oven på de gældende regler om persondata. Men forordningen får betydning for alle, også idrætsforeningerne. Vejledning fra DIF og DGI ligger klar i januar måned. Læs mere her

Para bordtennis: Smash Down Barriers
’Smash Down Barriers-programmet’ understøttes af den australske regering, det australske bordtennisforbund og ITTF. Målet er at bruge bordtennis som et redskab til at forbedre handicappedes liv ved at øge fysisk aktivitet, give lederskabsmuligheder og fremme social integration. I alt 47 sider indeholder Smash Down Barriers manualen med seks indledende lektioner designet til at hjælpe trænere med en forståelse af Para-bordtennis for at kunne levere sjove, sikre og inkluderende aktiviteter. Læs mere her

Vil din klub arrangere en landskamp?
Byd ind på en eller flere af Danmarks EM-kvalifikationskampe. Læs mere her

100.000 kroner til Danmarks bedste holdkammerat
Nu er det tid til at nominere Danmarks bedste holdkammerat. DIF og Nordea-fonden uddeler nemlig ’Fidusbamsen’ til en ung idrætsudøver, der har været en særlig god holdkammerat i det forgangne år. Læs mere her

Virksomhedspraktikant i DBTU
Lars-Henrik Sloth starter som virksomhedspraktikant i DBTU i otte uger. Lars-Henrik skal primært arbejde med to opgaver: Undersøgelse af årsagerne til frafald af børn og unge i Jylland gennem de seneste år og udvikling af en digital træningsdagbog. Lars-Henrik starter mandag den 8. januar og afslutter forløbet søndag den 4. marts. DBTU er altid glade for at have frivillige, praktikanter og studerende på kontoret i Brøndby i en kortere periode. Hvis du er interesseret i at høre mere herom, så kontakt sekretariatsleder Peter Busck-Nielsen på mail: peter.busck@dbtu.dk tlf.: 26 17 15 24.

Skole OL søger arbejdsgruppe
Brænder du for at lave sjove og udviklende bordtennisøvelser og lege for børn fra 4.- 7. klasse og har god kontakt til skoler, så har vi brug for dig i en ny DBTU-arbejdsgruppe, der skal arbejde sammen med Skole OL. Læs mere her

Falske mails lænser foreningers klubkasser
Advarsel: Falske mails rammer i øjeblikket idrætsforeningernes bestyrelsesmedlemmer. Og flere foreninger går i fælden med store økonomiske tab i kølvandet. Læs mere her

Tølløse vil være med
Tølløse BTK, 60+ bordtennis, støttet af den lokale Ældresag og Holbæk Kommune, har gang i den med 41 medlemmer. De har været inde i en eksplosiv udvikling. Initiativtager Ole Toustrup har gjort et stort arbejde i den lille midtsjællandske by med kun ca. 1.000 indbyggere. Læs mere om 60+ bordtennis “ude i det midtsjællandske” her
”DR Sundhedsmagasinet, tv-lægen Peter Qvortrup Geisling har lavet en udsendelse i Tølløse. Den sendes tirsdag den 2. januar 2018”, fortæller Ole Hückelkamp, medlem af BAT60+ Fællesudvalget, som kan træffes på tlf.: 22 41 14 17 eller mail: ole.huckelkamp@force60.dk

Børnehjælpdagens julelotteri
Børnehjælpsdagens traditionsrige julelotteri er atter på gaden. Hundredvis af foreninger, idrætsklubber og skoleklasser over hele landet sælger julelodder og tjener rigtig gode penge til deres klasse- og foreningskasse. De støtter samtidig Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Salget af julelotteriet sker i perioden 31. oktober til 24. december 2017. Et lod koster 20 kr. og heraf tjener deltagerne selv 8,50 kr. til fælleskassen. Læs mere her

Bordtennis er godt for øverste etage
Der tales fortsat meget om, hvordan bordtennis kan have en positiv indvirkning på at forebygge demens. I Ældre Sagens medlemsblad fra december 2016 kunne man læse en oplysende artikel om emnet. Artiklen ‘Demens – gåden om demens..’ er vedhæftet nederst på siden.

Internationale veteranstævner
På DBTU’s hjemmeside finder du under ’Udvalg – Veteranudvalget’ en altid opdateret liste over internationale veteranstævner. Veteranudvalgets Mai Jensen sender jævnligt en opdateret liste til DBTU. Mai kan kontaktes på tlf.: 28 26 79 58 eller på mail: maiogfrank@hotmail.com. Se listen her

Tjen penge til klubben
Sælg Børns Vilkårs julekalender og tjen op til 25 kr. pr. solgt kalender. Overskuddet fra salget går til BørneTelefonen. Skoleklasser, foreninger og private sælger Børns Vilkårs julekalender og tjener penge til f.eks. spilledragter, turneringer, sociale arrangementer etc. Salgsperioden er fra 1. oktober til 31. december 2017. Sidste års julekalendersalg gav et overskud på 2,5 mio. kr., der gik ubeskåret til at hjælpe flere børn og unge på BørneTelefonen. Samtidig tjente skoleklasser og foreninger over tre millioner kroner på julekalendersalget. Læs mere her

Gratis ”Idrætsliv” til din klub
Årets 5. nummer af det populære Idrætsliv udgivet af DIF er udkommet. Din klub har mulighed for at modtage magasinet Idrætsliv, som frit kan deles ud til din klubs medlemmer. Send en mail til Jacob Bech Andersen på jaa@dif.dk, hvor du angiver til hvilken adresse bladene skal leveres til og hvem der er kontaktperson i klubben. Hvis du eller andre medlemmer af klubben har lyst til at modtage Idrætsliv elektronisk, så send en mail til idraetsliv@dif.dk. Læs mere her

Verdens bedste hjernetræning
Om du spiller single eller double, på topniveau eller som amatør i kælderen, vil bordtennis styrke dig på en imponerende lang række områder. Spillet med den lille bold er en hidtil stærkt undervurderet metode til at lege sundhed ind i hjernen og kroppen. Læs artiklen ‘Verdens bedste hjernetræning’ fra Iform og nr. 9 – 2016, der er vedhæftet nederst på siden med tilladelse fra Iform.

Referat fra Bestyrelsesmøde
Læs referatet fra seneste Bestyrelsesmøde afholdt onsdag den 8. november her

Referat fra møde i Turneringsudvalget
Læs referatet fra seneste møde i Turneringsudvalget afholdt torsdag den 24. oktober her
På Turneringsudvalgets side finder du også en opdateret ’Sagsoversigt 2017-2018’ over, hvad TU har behandlet af dispensationsansøgninger med mere.

Referat fra møde i Dommerudvalget
Læs referatet fra seneste møde i Dommerudvalget afholdt fredag den 13. oktober her

Nyt fra Bestyrelseslokalet
DBTU’s formand Anders Mølgaard har skrevet et indlæg på hjemmesiden efter bestyrelsesmødet den 4. oktober. Læs indlægget her

Årsmøde i Horsens
DBTU afholder årsmøde lørdag den 2. juni 2018 fra kl. 10.30 på Hotel Scandic Bygholm Park i Horsens.

UDVALG OG KOMMISSORIER
På DBTU’s hjemmeside kan du se, hvem der sidder i de respektive udvalg. Se under ”Om DBTU” i topbjælken. Scroll ned til det udvalg, som du vil se. Du finder også udvalgenes kommissorier på deres respektive sider, hvor du desuden kan læse dagsordener og referater fra udvalgsmøderne.

Under DBTU’s kalender vil du løbende kunne se indbydelser til nationale og internationale stævner samt se sæsonplanen for sæson 2017-2018. Klik her

God fornøjelse!

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@dbtu.dk