DBTU-NYT Uge 37

Bordtennisportalen – nyt design og nye muligheder for dig og din klub!
Bordtennisportalen vil fra på mandag få nyt ”look”! En forbedring der gør, at din klub kan få sine nyheder og budskaber ud via den fælles portal til flere og andre, end dem I normalt deler med på klubbens egen hjemmeside. ”Efter en analyse af mulighederne sammen med vores IT-leverandør åbner DBTU nu muligheden for, at de vigtigste aktører i Dansk bordtennis kan blive synlige på Bordtennissportens fælles portal. Lokalunioner og klubber kan nu tilmelde sig således, at deres nyheder og aktiviteter kan blive synlige i et top-felt på forsiden af Bordtennisportalen. Vi håber, at rigtig mange lokalunioner og klubber vil udnytte denne mulighed for at profilere de mange gode aktiviteter der foregår lokalt ude i bordtennis Danmark”, udtaler Aksel Beckmann, formand for DBTU. Vejledning til hvordan din klub får nyheder med på forsiden på Bordtennisportalen – fra på mandag …
Find den her

Eliteplan frem til 31. december 2013!
DBTU har offentliggjort eliteplanen der gælder frem til nytår! Planen er en overgangsplan der kan blive ændret, såfremt der i perioden ansættes en elitechef. Sportschef/landstrænerteamet kan i den nuværende situation kun lægge fokus på spillere med internationale mål. Christoffer Petersen går op i tid og bliver en del af landstrænerteamet frem til 1. januar.
Læs mere her

Tjen penge til din klub!
Tjen penge til din klub gennem Børnehjælpsdagens traditionsrige Julelotteri. Julelotteriet er et godt og risikofrit tilbud der giver børn og unge i foreninger og idrætsklubber mulighed for at tjene penge til udstyr, rejser eller andre aktiviteter og samtidig støtte Børnehjælpsdagens arbejde for de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. For hvert solgt lod til en 20´er tjenes der 8,50 krone til egne aktiviteter.
Læs mere her

Ny Sport – en online guide der viser vej til sportstilbud til børn og unge – måske til din klub!
Ny Sport er en online guide, der viser vej til landets mange fantastiske sportstilbud til børn og unge. Ny Sport blev lanceret for 3 år siden og er 100% udviklet af frivillige kræfter. Ny Sport har i dag 40-70.000 unikke besøgende om måneden. Hvis din klub skal være et tilbud til børn unge, så husk at angive klubbens adresse på Bordtennisportalen, således fremgår din klub af kortoversigten! Alle klubber er i øvrigt meget velkomne til at skrive en tekst om deres klubs tilbud til børn og unge samt uploade et foto eller et logo. Sådan retter du i en klubpræsentation – Det er gratis, og klubberne kan selv gøre det!
Se mere om Bordtennis for børn på Ny Sport

Talentudvikling i hverdagen – vil du vide mere?
Der er nu et unikt tilbud til dig, der gerne vil vide mere om hverdagens talentudvikling – både forældre, spillere, trænere og andre med interesse for feltet. Deltag i seminaret under uddannelsesweekenden i Tjele i oktober, hvor sportspsykolog Kristoffer Henriksen vil sætte fokus på dette område. Kristoffer Henriksen er netop blevet tildelt International Society of Sports Psychology’s pris ’Developing Scholar’ for sit arbejde med talenter og talentmiljøer.
Tilmeld dig her

WE WANT YOU – dusør gives!
Kampagnen fortsætter resten af 2013, fordi vi rigtig gerne vil være flere bordtennisspillere og bordtennisklubber. Så er du den der kan give os et tip der fører til en ny klub i DBTU, så venter der en dusør til både dig og din klub!
Læs mere her

Vind 7 dage for 2 i Dubai til GAC Group 2013 ITTF World Tour Grand Finals!
Deltag i STIGA Trick Shot Showdown konkurrencen! Optag dit bedste, mest kreative og vilde bordtennis trick og send det til ITTF.com /Trickshot…
Se mere her

INVITATIONER

Invitation til Grand Prix Stævne, Sisu/MBK Aarhus Open 2013
Sisu/MBK inviterer til Grand Prix stævne i Brabrandhallerne den 12. og 13. oktober 2013. Stævnet er 2. afdeling af DBTUs Grand Prix Serie 2013. Der er tilmelding via www.bordtennisportalen.dk senest torsdag den 26. september 2013.
Læs mere her

Invitation til Efterårslejr på Tjele Efterskole 2013
Team Nørreå Bordtennis inviterer i samarbejde med DBTU til træningslejr i uge 42 på Tjele Efterskole. Lejren er åben for spillere mellem 8 og 18 år og fra nybegynder til meget øvede spillere. Tilmeld dig hurtigst muligt, så du kan blive en af 200 spillere på Efterårslejren!
Læs mere her

Invitation til åbent stævne i Forum Faaborg
Faaborg Bordtennis Klub inviterer til åbent stævne for seniorer og ungdom den 2. og 3. november 2013. Der er tilmelding via www.bordtennisportalen.dk senest 18. oktober 2013.
Læs mere her

Invitation til Andelskasse Cup 2013
Team Nørreå Bordtennis inviterer til Andelskasse Cup for både Senior og Ungdom i Bjerringbro gymnasiumhal den 2. og 3. november 2013. Sidste tilmelding er den 23. oktober 2013 gerne gennem Bordtennisportalen.
Læs mere her

Invitation til Haldor Topsøe Cup 2013
Dalby BTK inviterer til Haldor Topsøe Cup, den 16. og 17. november 2013 i Solbakkehallen, Jægerspris. Stævnet er for seniorer og veteraner. Der er tilmelding via www.bordtennisportalen.dk senest 4. november 2013.
Læs mere her

Invitation til CPH Adidas International
Brønshøj Bordtennis og Københavns BTK inviterer for femte år i træk til Copenhagen Adidas International 2013, den 21.-22. september i Valby-hallen. Stævnet er 1. afdeling af DBTU’s grand prix serie og arrangeres i samarbejde mellem de to klubber.
Læs mere her

Invitation til MyPlanet Sport Cup (ÅBENT STÆVNE)
BTK MIDTJYLLAND inviterer til MyPlanet Sport Cup (ÅBENT STÆVNE) i Snejbjerg Hallen lørdag den 21. og søndag den 22. september 2013
Se invitationen her

Træner du udviklingshæmmede børn, unge eller voksne?
– og står du ofte som instruktør eller træner og tænker: Hvordan skal jeg planlægge træningen, så jeg får alle med? Hvorfor lykkes nogen aktiviteter – mens andre mislykkes? Hvorfor stopper nogle af deltagerne midt i det hele? Hvorfor magter de ikke nogen bestemte øvelser? Hvis ja – så tag på kursus den 5. oktober 2013, hvor du kan blive klogere på det.
Læs mere her

 

 

Forfatter: Annemarie H. Kristensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: dbtu@dbtu.dk