DBTU søger medarrangører til ovennævnte arrangementer, der afvikles i første halvdel af 2019.
Det vil være en fordel med en hal, der har gode tilskuerfaciliteter plus en træningshal/lokale med minimum seks opvarmningsborde.
DBTU yder et arrangementstilskud på 10.000 kr. til både DM ungdom og ungdoms Top 12, samt sørger for medaljer og præmier. DBTU er desuden behjælpelig med at bestille borde, bander, dommerborde med mere hos Stiga til begge arrangementer.
På DBTUs hjemmeside under klubservice/regler kan man læse konceptet for ungdoms Top 12. Koncepetet for ungdoms-DM er klar i januar 2018.
Er din klub interesseret i at være medarrangør, kan klubben kontakte undertegnede, der ligeledes kan kontaktes for spørgsmål
Ansøgningsfrist er mandag den 29. januar 2018 (Ungdoms Top 12) og mandag den 12. marts 2018 (DM for ungdom).