DBTU står uden træner- og lederekspertise på ungdoms- og dameeliteområdet fra 1. januar 2019, og derfor søger vi en eller to personer til at styre og udvikle dansk ungdoms- og dameelite-bordtennis i de kommende år.
Arbejdsopgaver for stillingen som ”Ungdomsansvarlig”
- Koordinere og være hovedansvarlig for mindst 4 træningslejre pr. sæson for følgende grupper:
Yngre pige/Pige
Dame junior/Dame U21
Yngre drenge/Drenge
Herre junior/Herre U21
Koordinering består i udtagelse af spillere og trænere, lægge budgetter, bestille faciliteter, mad og overnatning mm.
- Udtage spillere og udvikle strategi for udvalgte ungdomsspillere mht. udenlandske og danske stævner. Arbejdet sker i samarbejde med spillernes respektive klubtrænere og DBTU’s Eliteudvalg.
- Være hovedansvarlig for planlægning og udtagelse til udvalgte ITTF-turneringer.
- Opbygge tæt samarbejde med spillernes klubtrænere gennem klubbesøg og hyppig kommunikation.
- Ansvarlig for udtagelse til Top 12 i henhold til konceptet (først fra sæson 2019/2020).
Der er ingen geografiske krav i forbindelse med ovenstående punkter.
Krav til stillingen som ”Ungdomsansvarlig”
- Erfaring med træning af ungdomsspillere med højt niveau og med organisering af lejre og ture.
Arbejdsopgaver for stillingen som ”Damesenior ansvarlig”
- Skal samle de 8-10 dygtigste og mest udviklingsorienterede damespillere for at skabe ny dynamik og samarbejde indenfor dansk damebordtennis.
- Skal planlægge, koordinere og være hovedansvarlig på mindst 4 træningslejre pr. sæson. Lejrene kan evt. være weekendlejre af hensyn til de inviterede spillere.
- Udtage og udarbejde strategi for udvalgte damer mht. deltagelse i udenlandske og danske stævner. Dette sker i samarbejde med spillerne og deres respektive klubtrænere samt DBTU’s Eliteudvalg.
- Opbygge et tillidsfuldt samarbejde med de udvalgte damespilleres klubtrænere ved klubbesøg og hyppig kommunikation.
Krav til stillingen som ”Damesenior ansvarlig”
- Erfaring med træning af damespillere og med organisering af lejre og ture.
Ovenstående stillinger kan bestrides af to personer eller af en person, hvis ansøgerprofilen er rigtig.
Ansættelsesperiode: 1.januar 2019 med mindre andet aftales, og tidsbegrænset med ophør 1. august 2020. Der er mulighed for forlængelse af aftalen.
Arbejdstid: Sammenlagt 1/3 fuldtidsansættelse for begge stillinger. Forventet arbejdstid for:
– Ungdomsansvarlig er ca. 10 timer ugentlig i gennemsnit.
– Ansvarlig for damesenior er ca. 4 timer ugentlig i gennemsnit.
Hvis du har spørgsmål til stillingen/stillingerne, kan du kontakte Jesper Møller, Eliteudvalget (2344 0006.)
Send din ansøgning til DBTU´s Eliteudvalg via mail til:Peter.Busck@DBTU.dk senest søndag den 11. november. Ansættelsessamtaler bliver løbende afholdt til og med uge 46.