De danske piger åbner EM

De danske piger åbnede Europamesterskaberne i bordtennis i Schwecat i Østrig med en klar sejr over Finland 3-0. De danske piger afgav kun to sæt i kampen.

Stefanie Christensen bragte Danmark foran 1-0 , da hun slog Anna Kirchenko med 11-6 10-12 11-8 11-6. Det lignede en klar sejr til Stefanie da hun vandt første sæt og førte 8-4 og 10-8 i andet sæt, men finnen tog andet sæt 12-10. Stefanie kom dog straks tilbage i tredje sæt , hvor hun førte 6-0. Finnen kom dog på 6-5, inden det blev 10-7 og 11-8, og sidste bold på rent servees. I fjerde sæt var danskeren foran fra start til mål og vandt 11-6.

Pernille Agerholm gjorde det til 2-0 med 3-0 over Ella Risanen. Kun i første sæt havde Pernille lidt problemer. Hun var bagud 7-8, men vandt 11-9. I andet sæt blev finnen helt kørt over og Pernille førte 10-0 inden det blev 11-1. Tredje sæt blev vundet 11-5.

I tredje kamp tabte Mie Jacobsen første sæt 8-11 og 1-2 i andet sæt, hvor finske Jannika Oksanen blev dømt servefejl. Det tænkte hun en del over, og imens kom Mie Jacobsen foran 9-2 og ulignede med 11-4 i andet sæt. Tredje og fjerde sæt gik nemt til dansken med 11-3 og 11-7.

Stefanie Christensen-Anna Kirchenko 11-6 10-12 11-8 11-6
Pernille Agerholm-Ella Risanen 11-9 11-1 11-5
Mie Jacobsen-Jannika Oksanen, 8-11 11-4 11-3 11-7

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 29
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk