Den 51. Olympiske Session

  

Fra den 25. juni til den 9. juli afholdes den 51. Olympiske Session for unge i Athen i Grækenland. Det Olympiske Akademi har udtaget Nete Knudsen, der er træner i Holbæk BTK til sammen med to andre at repræsentere Danmark.

Nete Knudsen kendte til Olympisk Session gennem hendes nuværende holdkammerat Kristina Breyen, der deltog i 2008 og derfor greb Nete hurtigt chancen, da hun på dbtu.dk blev opmærksom på, at ansøgningsfristen var nær. Nete Knudsen kan nu se frem til en spændende oplevelse, hvor der er sammensat et program med forskellige ture rundt i Athen, oplæg og diskussioner på tværes af landende samt aftner med diverse sociale- og sprotsarrangementer.

Frem til afrejsen planlægger Nete at bruge tiden på at læse litteratur om OL og at indsamle bytteeffekter (pins, t-shirts, nøgleringe mm). Hun ser også frem til den 17. maj at deltage i en briefing i Idrættens Hus, hvor blandt andet det danske æresmedlem af IOC skal fortælle om sit liv.

Udover nogle uforglemmelige oplevelser ser Nete også frem til at få mange nye inputs med hjem Inputs, som hun håber på med tiden kan bruges til at udvikle et undervisningskoncept omkring OL til brug i folkeskolen. 

Nete Knudsen er den fjerde person, der i bordtennissammenhæng deltager. Tidligere har Kristina Breyen, udviklingskonsulent Jakob Staun og tidligere DBTU-bestyrelsesmedlem Mads-Peter Jannings deltaget i de olympiske sessioner.  

Du kan læse hele beretningen fra Kristina Breyen i “… mere end bare sport”…

DANMARKS IDRÆTS-FORBUND  DANMARKS IDRÆTS-FORBUND  DANMARKS IDRÆTS-FORBUND  DANMARKS IDRÆTS-FORBUND

Forfatter: Annette Westermann
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk