Der er nu åbnet for tilmelding af hold til Danmarksturnering

Tilmelding af hold til Danmarksturneringen sker via Bordtennisportalen.

Alle klubber der i kommende sæson ønsker at spille med i Danmarksturneringen, hvad enten det drejer sig om rækker med fri tilmelding eller rækker, hvor man allerede har et hold, SKAL sørge for at få tilmeldt (og betalt) for sit hold. Følg vedhæftede vejledningen.

Ved tilmelding skal man oplyse bl.a. hvor mange borde klubben har til rådighed og om, hvornår man evt. har mulighed for at afholde en samling. Mulige datoer vil komme frem for hver enkelt række. I enkelte tilfælde vil optræde flere datoer end angivet på oversigten over DT-runder, men disse datoer tages kun i brug hvis der er behov for det. Datoer for både oprykningsspil og nedrykningsspil vil også fremkomme. Selv om man naturligvis ikke kan vide, hvilken af disse rækker, at man havner i, så kan man allerede nu afkrydse, om man har mulighed for at afholde en samling i anden halvdel af sæsonen.

Nye overbygningshold kan ikke tilmeldes før de er oprettet. Kontakt undertegnede for hjælp til det.

Punktet ”holdtilmelding” skal tildeles den aktuelle bruger af en klubadministrator. Punktet kommer ikke af sig selv på listen med mindre, man er administrator. Man behøver ikke at have administrator rettigheder for at kunne tilmelde hold. En Administrator kan tildele hver enkelt bruger rettighed til at kunne tilmelde hold. Rettigheder tildeles under Klubadministration/brugeradgang (se vedhæftede).

Orienter dig om rækker og konditioner i vedhæftede informationsmateriale nedenfor (som pdf-filer til download).

HUSK: Tilmelding af hold kan (og skal) ske senest tirsdag den 1. juni.

Hvis nogle opstillingsberettigede klubber ikke ønsker at deltage i BTDK’s holdturnering 2021-2022, bedes dette venligst meddelt turneringsgruppen/sekretariatet hurtigst muligt, så ressourcer ikke spildes med forkert planlægning.

Tidsplan for planlægning til DT til sæsonen 2021-2022

31/5-2021: Sidste frist for klubskifte og B-licens uden karantæne til 2. turneringshalvdel.

1/6-2021: Sidste frist for tilmelding eller genanmeldelse af hold til DT.

1/6-2021: Sidste frist for afmelding af hold. Efter denne dato betragtes dette som en holdtrækning (gebyrbelagt).

2/6-2021: Detaljeret kampplanlægning starter.21/6-2021: Foreløbigt kampprogram udsendes til alle deltagende klubber (eller tidligere hvis muligt).

1/8-2021: Sidste frist for betaling af startgebyr.

16/8-2021: Sidste frist for gebyrfri kampflytning.

11/9-2021: Første runde i DT. Så er vi forhåbentlig i gang igen 🙂

 

Startpenge for divisionshold i sæsonen 2021-2022

Bordtennisligaen: 3.800,- kr.

1. division damer: 2.660,- kr.

1-3. division herrer: 2.660,- kr.

Junior- og drengeliga: 1.050,- kr.

Pigeliga: 840,- kr.

Veteran-DT 3 mandshold: 1.050,- kr.

Veteran-DT 2 mandshold: 560,- kr.

 

Som følge af den afbrudte holdturnering i sæsonen 2020-2021, gives 30% rabat i alle rækker med undtagelse af Bordtennisligaen.

Ved klubskifte fra udenlandsk klub opkræves licens for de pågældende spillere, når sæsonen skiftes på Portalen.

 

Ledige pladser

Sjørring har trukket sit hold i 3. division. Som følge af den afbrudte holdturnering i sæsonen 2020-2021 findes ingen reserver som kan besætte den ledige plads.

Klubber som i sæsonen 2020-2021 har deltaget i kvalifikationsgivende rækker til 3. division (Danmarksserien) og i øvrigt er oprykningsberettigede kan derfor anmode om den ledige plads. Turneringsgruppen forbeholder sig ret til at udvælge holdet til den ledige plads på baggrund af de indmeldte spillers ratingtal, idet afvikling af eventuelle kvalifikationskampe ikke er muligt.

Anmodning om den ledige plads sendes til Turneringsgruppen. Den ledige plads vil være i kreds 2.

 

Ændret turneringsstruktur i senior-DT

Som tidligere meddelt på hjemmesiden ændres turneringsstrukturen for både damer og herrer. Oversigt over den nye struktur er vedlagt.

 

Ændret aldersgrænser for juniorer

Drenge/Pige:  2007-2008

Junior: 2003-2006

 

Ændret holdstørrelse i Drenge/Junior

De seneste år, har antallet af deltagende klubber været faldende, og netop udfordringen med at samle mindst fire spillere har været stor. Der for er holdstørrelsen nu ændret til 3-mandshold.

Forfatter: Turneringsgruppen