Baggrund
I foråret 2013 igangsatte DBTU – i samarbejde med DIF – en analyse af frafaldet i bordtennis. Resultatet bekræftede klubbernes oplevelse af, at mange prøver bordtennis, men også mange falder fra. Spillerne fravalgte bordtennis allerede i tweens-årene (8-12 år) og det største frafald fandtes blandt de 10-årige, der hovedsageligt faldt fra i løbet af deres andet år som bordtennisspillere.
Den forholdsvis store frafaldsprocent blandt ungdomsspillerne er en meget demotiverende faktor for klubbernes trænere, ledere og de tilbageværende spillere. Derfor valgte DBTU i 2014 at sætte aldersgruppen tweens i centrum for et nyt udviklingsprojekt, hvor hovedformålet var en bedre fastholdelse af begyndere, og med klubtrænerne som omdrejningspunktet for indsatsen.
Projektet skulle være landsdækkende og tilgodese alle de af landets bordtennisklubber, der ønskede at skabe gode og fastholdende udviklingsmiljøer for de 8-12-årige. Dette krævede fleksibilitet og lokalkendskab, derfor blev projektets ambassadører 15 semifrivillige trænere, der ønskede at gøre en forskel. Ambassadørerne blev via projektet uddannet som trænerudviklere for DBTU og Lokalunionerne.
Aktiviteten tiltrækker – relationer og udvikling fastholder
De 15 trænerudviklere har virket som sparringspartnere for klubtrænerne i deltagerklubberne og gennem et forløb på fire klubbesøg viderebragt budskaberne om, hvordan tweens fastholdes i bordtennissporten.
I arbejdet for at fastholde flere tweens i klubberne, valgte man at fokusere på de parametre som klubberne let kan påvirke (altså ikke træningstider, antal borde og andre vilkår, der er svære at ændre på). Projektet rettede sig derfor mod at tilpasse træningerne til målgruppen tweens, der ligesom alle andre forventer, at deres træning giver mening, hvis de skal bruge deres tid på bordtennis. Her har det også vist sig, at de ting foreningen har svært ved at ændre på (faciliteter, træningstider osv.), set over en bred kam, ikke betyder særlig meget for fastholdelsen, hvis man spørger tweens’ne (se tabellen nedenfor).
Klubtrænerne er de primære aktører i at sikre de rammer og aktiviteter, som skal tiltrække og fastholde det 8-12-årige barn til bordtennissporten. Derfor blev trænermaterialet ”Det’batter – udviklingsmiljøer for tweens” (tilgængeligt her) udarbejdet til klubtrænerne, som i projektet betragtedes som nøglepersoner i forhold til at skabe fastholdelse af de bordtennisspillende tweens.
Men hvad er en meningsfuld træning for tweens?
Ved fastholdelse af drenge og piger i bordtennissporten bliver de to mest betydningsfulde faktorer, at spilleren oplever progression – altså at spillerne lærer noget nyt samtidig med, at træningen er spændende. Spænding skabes fx ved at der er variation i øvelsesudvalget, og at der er en god vægtning og tydelig styring på, hvornår træningen er seriøs, og hvornår der er plads til sjov. Desuden er det vigtigt, at progressionen ikke måles på resultater. Det at vinde kampe giver naturligvis glæde, men betyder meget lidt for den langvarige fastholdelse af ungdomsspillere. Derudover handler progression ikke kun om, at man tydeligt bliver bedre til at udføre bestemte slag, men også om, at man får mulighed for at deltage i flere ting, bliver en fastere del af fællesskabet, får større indflydelse, ansvar og ejerskab og at relationen til træneren/trænerne udvikler sig.
At være sammen med venner er den tredjevigtigste faktor i nedenstående skema. En faktor, der er stigende i forhold til spillernes alder, hvilket stemmer overens med, at de sociale relationer sidst i tweens-perioden kommer til at betyde mere og mere, for de fleste medlemmer. Der er dog her lille forskel mellem kønnene, hvor piger vægter relationen til en voksen ligeså højt som muligheden for at være sammen med venner, mens drenge i større grad vægter venner højere end voksne.
Disse tre faktorer blev omdrejningspunktet for den vinkel, projektet tog i forhold til trænerudviklingen i deltagerklubberne. Kvaliteten af bordtennistræning for tweens skulle sikres gennem konceptet RUS, der står for relationsskabende, udviklende og spændende/sjov træning. Disse tre værdier skulle udgøre fundamentet for fastholdelsen og klubbernes tween-udviklingsmiljøer skulle tage udgangspunkt i dem.
Resultater
En investering i fremtiden – Det er bevidst prioriteret, at den viden og de erfaringer, som udviklingsprojektet afstedkommer, hovedsageligt skal forankres i bordtennissportens frivillige ressourcer, således at den nye viden findes i organisationen også efter projektets afslutning.
De 15 trænerudviklere og DBTUs uddannelsesudvalgs medlemmer har i den forbindelse været nøglepersoner og garanter for, at den viden og de erfaringer, der opsamles gennem projektforløbet, viderebringes til alle, der har interesse i udviklingen af bordtennissporten via den nye træneruddannelse, der er skabt sideløbende med udviklingsprojektet igennem de sidste fire år.
Stor vilje til forandring – Fra begyndelsen af projektets indsatsperiode i 2015 har der været tilslutning til udviklingsprojektet fra mange forskellige typer bordtennisforeninger. Flere af de største foreninger (målt på antal medlemmer) betragtede deltagelsen som en god mulighed for at få udviklet deres trænere yderligere og for mange små foreninger blev deres deltagelse startskuddet til en proces, der forhåbentligt vil gøre foreningernes medlemssituation mere stabil.
Dette har resulteret i at mere end 40 klubber har været igennem et trænerudviklingsforløb, for en eller flere trænere, siden udviklingsprojektets start. Samtidig har langt størstedelen af klubberne også haft et eller flere besøg af en af DBTUs udvikingskonsulenter, med det formål at styrke foreningsledelsen, så den bedre er i stand til at støtte klubtrænerne i fastholdelsen af tweens.
Dialogen mellem deltagerklubberne, trænerudviklerne og udviklingskonsulenterne giver et indtryk af, at der har været brug for nye input. Rigtig mange klubtrænere – både nye og erfarne – har taget imod trænerudviklerne og træneruddannelsen med åbne arme.
Mange har haft en klar opfattelse af, at der var brug for forandring i den måde, der bliver tænkt og trænet bordtennis på i klubberne, men man har manglet de rigtige input. Det har man fået gennem “Det’batter – udviklingsmiljøer for tweens”.
På den måde har udviklingsprojektet ageret saltvandsindsprøjtning for de eksisterende klubtrænere, og samtidig startskuddet til en ny træneruddannelse, der forhåbentlig vil sende mange nye generationer af trænere – med den fornødne viden om, hvordan man skaber et fastholdende og aldersrelateret træningsmiljø – ud i klubberne.
De hårde tal – Siden starten af “Det’batter – udviklingsmiljøer for tweens” i 2015 og til og med 2017, er der afholdt fire klubtrænerkurser for deltagerklubberne. På disse kurser har i alt 44 klubtrænere deltaget. “Det’batter-klubtrænerkurset” har givet et fundament for det efterfølgende trænerudviklerforløb i klubberne. Denne kombination af en kursusweekend og efterfølgende praksisforløb i klubberne har givet rigtig god mening for klubtrænerne. Det har givet dem mulighed for at få vejledning til, hvordan de skal bruge den nye viden fra kurset lokalt i deres egen forening med de udfordringer og vilkår, der eksisterer der.
I samme tidsrum har der været afholdt flere af de gamle K1-kurser, samt en række nyere 1-2-trænerkurser. Begge disse kurser har siden udviklingsprojektet taget udgangspunkt i RUS-konceptet og har fungeret som en slags introduktionskursus til trænergerningen. Uddannelsesudvalget har valgt udviklingsprojektets tilgang til træning, for ikke at uddanne nye trænere i forældede værdier. Desuden har underviserne været de samme på K1, 1-2-træner og “Det’batter-klubtrænerkurserne”. I periode 2015 til og med 2017 har 89 klubtrænere deltaget på et K1 eller et 1-2-trænerkursus. Fra efteråret 2017 har nye Det’Batter-klubber fået tilbudt gratis adgang til det ny Basistrænerkursus.
Der er mange faktorer, der påvirker klubbernes tilgang og afgang af medlemmer. Mens nogle af de deltagende klubber har haft tilgang, har andre haft en tilbagegang af tweens, på trods af deres deltagelse i projektet. Der kan altså ikke entydigt siges noget om, om udviklingsprojektet har haft indvirkning på de deltagene klubbers medlemstal. Udfordringen består ofte i, at hvis en træner flytter, flytter vedkommenes kompetencer med. Derudover er variationen af deltagerklubbernes organisering og størrelser så stor, at det vil være umuligt at skære dem alle over en kam og drage nogle konklusioner ud fra de kvantitative mål.
Det har da heller ikke været hensigten fra DBTUs side at måle på medlemstallene, for at afgøre udviklingsprojektets succes. Fokus har været på at udbrede de værdier udviklingsprojektet står for og den viden om fastholdene miljøer det indeholder, til så mange klubtrænere som muligt gennem trænerudvikling.
Konklusion
Udviklingsprojektets formål og indsats var baseret på de input DBTU modtog fra klubberne gennem en undersøgelse om frafald og en facilitetsanalyse. Der er altså taget udgangspunkt i helt reelle hverdagsudfordringer, hvor udviklingsprojektet har forsøgt at hjælpe klubtrænerne med at løse udfordringerne gennem uddannelse og sparring i praksis.
Det har fra start været vigtigt for DBTU ikke at tro, men at vide, hvilke udfordringer klubberne har, så man bedst muligt kunne imødekomme deres behov. Dette har de forudgående undersøgelser medvirket til. Desuden har lokalunionerne været en stor hjælp med deres lokalkendskab til klubberne og i rekrutteringen af trænerudviklere og deltagerklubber gennem hele udviklingsprojektets forløb.
Desværre er et udviklingsprojekt ikke som en bordtenniskamp. Der er ikke et klart resultat efterfølgende, der entydigt fortæller om projektet er udmundet i sejr eller nederlag. Men ligesom efter enhver bordtenniskamp, bør man se på processen og evaluere på, hvad der gik godt og hvad der gik skidt, for på den måde at finde ud af, hvad der kan bygges videre på og hvad der skal gøres anderledes fremover.
Udviklingsprojekt “Det’batter – udviklingsmiljøer for tweens” har haft et positivt udfald på flere områder.
- Næsten halvdelen af de bordtennisklubber der rent faktisk har en ungdomsafdeling, har været en del af projektet og har udvist en vilje til at skabe en forandring i deres eget klubmiljø, for at øge fastholdelsen.
- At så mange klubber har tilsluttet sig udviklingsprojektet giver en indikation af, at mange klubber har lyst til at skabe en forandring og udvikle sig. Alene viljen til forandring må siges at være essentiel for den fremtidige udvikling af velfungerende bordtennisklubber. For DBTU handler det om at støtte disse klubber på den bedst mulige måde fremadrettet.
- Det er lykkedes DBTU at udvikle en helt ny træneruddannelse, der opfylder de krav der stilles til enhver træner, uanset hvilken målgruppe man har med at gøre. Uddannelsen er ikke længere kun færdighedsorienteret, men gør nu de nyuddannede trænere i stand til at være gode undervisere med alt hvad det indebærer af pædagogiske redskaber, refleksion og forståelse for træningsmiljøer. Emner der har glimret ved deres fravær i de tidligere træneruddannelser.
Hvad bringer fremtiden?
En stærk trænerbestand – Med en masse deltagere på de nye trænerkurser, vil bordtennisklubberne i Danmark få en trænerbestand, der er rustet til at danne relationsskabende, udviklende og spændende miljøer, der vil fastholde endnu flere børn og unge, piger og drenge, uanset om de vil være breddespillere eller verdensmestre. Børnene vil bringe beskeden om, at den lokale bordtennisklub er et fedt sted at være, videre til deres venner, der selvfølgelig skal ned og opleve det.
Et skrøbeligt grundlag – Men ingen gode klubmiljøer, uden en stærk forening at skabe dem i. Udviklingsprojektet har lært os, at mange klubber har de samme udfordringer både på trænerfronten og på “ledelsesgangen”, men at meget få af dem opsøger hjælp af egen motivation, hverken hos de tilstødende klubber eller hos DBTU. Kun få klubber har meldt sig til projektet på eget initiativ, mens mange er blevet opsøgt af deres lokalunion eller en af udviklingskonsulenterne. Når dette er sket, har stort set alle haft lyst til at blive en del af foretagendet og taget imod al den assistance de kunne få med åbne arme. Det fortæller os, at mange ikke er klar over, hvilke muligheder de har for at søge støtte.
Nogle få klubber har haft svært ved at finde overskuddet til at sætte nye ting i søen, da de har haft en del frustrationer omkring bare at holde klubben i live eller ikke har set meningen med deres deltagelse i udviklingsprojektet. Dette har gjort os opmærksomme på, at arbejdet med at styrke foreningernes fundamenter er en vigtig del af at skabe en fremgang på medlemssiden.
Derfor vil DBTUs arbejde i fremtiden bestå i at hjælpe foreningernes ledere med at skabe de bedste forudsætninger for bæredygtighed, så rammerne er på plads til at kunne fokusere på udviklingen af foreningen.
Der skal noget mere til – Det er ingen hemmelighed, at det der fylder allermest i store dele af dansk bordtennis, er kampene. Turneringer og stævner i forskellige størrelser og kvalitet fylder op i kalenderen og levner meget lidt plads til andre aktiviteter. Samtidig kan man ud fra licenstallene se, at kun ca. halvdelen af medlemmerne deltager i den konkurrencemæssige del af vores sport.
Hvad laver den anden halvdel?
Nogen af dem må være nye medlemmer, der blot er “på vej igennem” sporten, som beskrevet aller øverst. Medlemmer der snuser til sporten, men finder den uinteressant og derfor aldrig når at indløse licens for at spille kampe. En anden gruppe af medlemmer uden licens, som potentielt er meget stor, er medlemmer, der i nogen grad er fastholdt i klubberne, men som ikke har lyst til at deltage i “kamp-delen”. Nogle klubber er gode til at tilbyde disse medlemmer alternative aktiviteter, for at det skal give mening for medlemmerne at blive i sporten, men mange klubber har svært ved selv at løfte denne opgave.
DBTU skal hjælpe klubberne med at organisere sig i små fællesskaber og lave fastholdende breddeaktiviteter til de medlemmer, der indtil nu har manglet et tilbud, der ikke handler om ratingpoint eller at vinde og tabe.
Plussumsspil – Til slut skal der fokuseres på en af DBTUs centrale værdier, der handler om at udvikle hinanden gennem samarbejde. Vidensdeling og praksisfællesskaber vil være de centrale begreber for klubudviklingen fremover. DBTU vil hjælpe klubberne med at hjælpe hinanden til at blive stærkere og mere bæredygtige. Udvikling sker ikke ved at holde kortene tæt til kroppen, ved at bekrige naboklubben eller ved at ikke at tage del i og yde til fællesskabet. Udvikling sker i relationen til andre, der oplever eller har oplevet udfordringer som en selv. Disse relationer mellem klubber, vil DBTU være med til at fremme.