DHIF søger bordtennistræner

Dansk Handicap Idræts-Forbund søger en træner til ungdoms/talenttruppen ”Unge Atleter i Front”. Der er tale om frivilligt arbejde som dog honoreres med diverse skattefri godtgørelser efter gældende regler. Truppen består af 12-14 spillere i alderen 13-20 år som alle har større eller mindre fysiske handicap. De spiller alle i DBTU-klubber og truppen rummer både spillere med eliteambitioner og spillere som ”bare” spiller mere for sjov. Truppen samles 3-5 gange årligt i forbindelse med fælles træning eller turneringsdeltagelse og de bedste deltager sideløbende i nogle af para-landsholdets aktiviteter.

Vores nuværende træner Anders G. Nielsen stopper efter Malmö Open som spilles den 12-14 februar. Vi håber derfor at en ny træner allerede kan træde til i forbindelse med netop Malmö Open, så han/hun kan lempes ind i truppen, mens Anders stadig er der. Er du interesseret og vil vide mere om jobbet, så kontakt os snarest mulig – også gerne i løbet af juleferien!

Kontakt: Jesper Hviid, Idrætskonsulent / tovholder for UAF-bordtennis.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 40 15 76 60
Kontaktperson e-mail: jhv@dhif.dk