DHIF til VM

VM i Rotterdam har naturligvis i første omgang fokus på de velkendte verdensstjerner.

Dog bør det også bemærkes, at Danmark fra fredag har 4 spillere mere klar ved bordene i Ohoy Arena. Sideløbende med VM afvikler ITTF en stor Factor-40 turnering for alle fysisk handicappede.

Factor-40 turneringer er de største turneringer efter OL, VM og EM. Stævnet i Rotterdam har da også deltagelse af hele verden. fx Kina og Korea, og stort set alle de stærkeste spillere verden over er med – fra Danmark deltager Peter Rosenmeier, Brian Nielsen, Kenneth Bech og Patrick Otte.

De danske spillere er med i single og i 2-mandshold. Danskerne skal vise, at de er i fremgang, de skal tjene gode point til verdensranglisten og vise, at de skal udtages til EM i oktober.

Sammen med undertegnede venter der helt sikkert spillerne nogle spændende og intense dage, hvor der skal holdes 100% fokus på deres egen deltagelse og engen indsats. Der vil dog også blive mulighed for at opleve VM på nærmeste hold. Alle har afrejse på torsdag.

PETER ROSENMEIER & LARS-HENRIK SLOTH

Forfatter: Lars-Henrik Sloth
Kontaktperson tlf.: 60 66 77 00
Kontaktperson e-mail: lhsloth@post.tele.dk