Dilling udtaget til landsholdet

Andreas Dilling ved Croatia Open i 2018. Foto: ITTF.

Landstræner for herrerne Linus Mernsten har udtaget tre herrespillere til EM-kvalifikationskampen i Spanien tirsdag den 4. december, hvor det bliver kinesiske Li Moding, der tager med som coach.

Anders Lind, Brønshøj og Grenzau (Tyskland)
Tobias Rasmussen, København og Saarbrücken (Tyskland)
Andreas Dilling, Næstved

Coach: Li Moding.

Det danske herrelandshold har tabt de tre første kampe i EM-kvalifikationspuljen senest den 2. oktober med 0-3 mod Sverige i Odense Rådhushal. Dermed har herrelandsholdet udspillet chancen for direkte kvalifikation til EM i Nantes i Frankrig næste år. Holdet skal ud i en ny kvalifikationsrunde for at komme til EM.
Det danske herrelandshold har tabt de to første kampe i EM-kvalifikationen med henholdsvis 3-2 til Spanien (i Roskilde) og 3-1 til Sverige (i Halmstad). Læs mere her

Anders Lind, Brønshøj, født 14/12-1998
Nr. 91 på verdensranglisten og nr. 10 på verdensranglisten for U21. Dansk Mester i herresingle 2018. Vinder af herresingle U21 ved Croatia Open i 2018. Europamester i U21 herredouble den 5/2-2017 i Sochi, Rusland. Europamester U12 i 2009. EM-bronze for drengehold i 2012.


Anders Lind ved U21-EM i 2018. Foto: Rémy Gros.

Tobias Rasmussen, København, født 26/11-1996
Nr. 185 på verdensranglisten. Tobias spillede på FC Saarbrücken 1. Bundesliga-hold den 4/11-2018, hvor han bidrog til holdets 3-0 sejr over Post SV Mühlhausen ved at vinde sin kamp mod tjekkiske Lubomir Jancarik (nr. 87 på vr.) med 3-2 i sæt.
Ved World Tour Bulgaria Open i Panagyurishte i midten af august 2018 vandt Tobias med 4-2 i sæt over nr. 63 på verdensranglisten Ovidiu Ionescu fra Rumænien i indledende kvalifikationspulje.
Danske mesterskaber senior: 2. Danske mesterskaber ungdom: 6.
Tobias vandt 5/3-2017 både det danske mesterskab i herresingle og det danske mesterskab i herredouble sammen med Claus Schou Nielsen, Roskilde.


Tobias Rasmussen ved Croatia Open 2018. Foto: Rémy Gros.

Andreas Dilling, Næstved, født 4/1-1999
Nr. 661 på verdensranglistenog nr. 116 på verdensranglisten for U21. Har i 2018 deltaget ved tre Challenge-turneringer, Croatia Open, Slovenian Open og Polish Open. EM ungdom: Bronze drenge hold 2012. Danske mesterskaber senior: 1. Danske mesterskaber ungdom: 7. Læs mere her


Andreas Dilling ved Polish Open i 2018. Foto: ITTF.

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: +46 72 301 41 11
Kontaktperson e-mail: linus.mernsten@dbtu.dk