Landstræner Hu Wei Xing har udtaget bruttotruppen til bordtennislandsholdet i den kommende sæson. Det er en sæson, der byder på to store højdepunkter europamesterskaber i Stuttgart i september samt verdensmesterskaber for hold i Moskva i maj 2010.
Michael Maze, Roskilde
Finn Tugwell, Roskilde
Martin Monrad, Vedbæk
Christian Kongsgaard, Dragør
Jakob Asmussen, Århus
Kasper Sternberg, Vedbæk
Mikkel Hindersson, Albertslund
Morten Hyrup, OB
Jonathan Groth, Køge Bugt
Rasmus Klein-Døssing, OB
Der er to nye unge spillere i seniortruppen Jonathan Groth, Køge Bugt og Rasmus Klein-Døssing, OB, ligesom Finn Tugwell er med igen efter et års pause.
– Jeg glæder mig meget over at være tilbage i landsholdstruppen. Det er en spændende sæson med både EM og VM og i Champions League står vi i Roskilde overfor en meget spændende sæson, siger Finn Tugwell.
– Det er en vigtig sæson med VM for hold som den helt store begivenhed. Her er det vigtigt at vi kan stille med det stærkeste hold, siger sportschefen Peter Sartz.
Der er tale om en bred trup, hvor der bliver kamp om pladserne på det endelige hold vi sender til EM og VM siger Peter Sartz.
De to unge Jonathan Groth og Rasmus Klein-Døssing gjorde store fremskridt sidste år, og de bliver spændende at følge, hvis de kan arbejde stenhårdt i den kommende sæson.