|
Amputeret herrehold tabte 2-3 til Østrig
Danmark tabte fredag morgen den første placeringskamp ved VM i Guangzhou, da Østrig besejrede herrelandsholdet med 3-2.
Danmark var uden en rygskadet Michael Maze, hvorefter holdet bestod af Finn Tugwell, Kasper Sternberg og Christian Larsen, der kom tæt på mod østrigerne, men til sidst måtte bøje sig.
Efter at have været bagud med 0-2 fik først Finn Tugwell og dernæst Christian Larsen bragt balance i opgøret, inden Kasper Sternberg i den afgørende kamp tabte 1-3 til Robert Gardos, verdens nr. 53.
Samme Sternberg var tæt på at bringe Danmark foran 1-0 i holdkampen, da han i afgørende sæt mod Daniel Habesohn (157) førte med både 8-5 og 9-7 i afgørende sæt, men desværre ikke holdt hjem.
Christian Larsen fik en god skalp, da han slog Habesohn relativt klart med 3-1, mens Tugwell tog en kneben “pligtsejr” mod Bernhard Presslmayer med 3-2.
Danmark spiller nu om 11. pladsen, når de lørdag morgen møder Rusland – det sker kl. 12:30 CET.
Danmark – Østrig i tal
Kasper Sternberg – Daniel Habesohn: 2-3 (6-11, 11-6, 11-9, 5-11, 9-11)
Christian Larsen – Robert Gardos: 0-3 (7-11, 7-11, 5-11)
Finn Tugwell – Bernhard Presslmayer: 3-2 (11-4, 11-4, 14-16, 4-11, 12-10)
Christian Larsen – Daniel Habesohn: 3-1 (11-4, 11-7, 6-11, 11-5)
Kasper Sternberg – Robert Gardos: 1-3 (3-11, 11-7, 7-11, 5-11)
Under VM 2008 kan man bl.a. se alle danske resultater, læse alle VM-nyheder fra dbtu.dk, samt læse artikler fra div. medier om VM for Hold 2008…