Dobbelt dansk i Nuuk

Grønland, Færøerne og Danmark har netop afholdt landskamp i Nuuk, Grønland. Stævnet var i anledning af unionens 25 års jubilæum.

Det blev for alle deltagere en fantastisk oplevelse. Udover den stod på masser af god bordtennis var det kulturelle også vægtet rigtig meget.

De 24 spillere fra Grønland, Færøerne og Danmark hyggede sig rigtig meget hver eneste dag og aften. Samtidig var der arrangeret fællesspisning, hvalsafari og træning.

Alle spillere er taget hjem fra Grønland med et positivt indtryk af hinandens lande og samtidig har færingerne og danskerne set masser af den grønlandske kultur og natur.

GBTU | 25 ÅRS JUBILÆUM

Danmark vandt relativt nemt holdturneringen foran Færøerne og Grønland. Grønlands Talenthold blev nummer 4.

På det danske hold deltog Ida G. Nielsen, Henrietta Nielsen og Anne Aagaard Lauridsen – Mads Andersen, Kasper Vendelbo og Anders Skjødt – Lars-Henrik Sloth var træner for holdet, som slog både Færøerne og Grønland 6-3.

Danmark vandt damedouble med Anne og Ida, og i damesinglefinalen tabte Anne til Rakul Mikkjalsdóttir fra Færøerne (og Tjele Efterskole). Alle deltagende lande vandt hver 2 rækker.

Turneringen blev afviklet i grønlands bedste og største hal. Desværre var vejret forrygende i Nuuk, så der var ikke mange til at følge det gode spil, som for hver dag blev bedre og bedre.

GBTU | 25 ÅRS JUBILÆUM

Det var sjovt at se hvordan spillerne udviklede sig. Man skal huske på, at på Grønland er kun 1 stævnet om året og på Færøerne 8 om året.

Det bliver spændende at følge både Grønland og Færøerne, som skal spille Island Games i juni/juli måned i Åland. IG spilles hvert andet år og er det største for bordtennisspillerne at deltage i.

GBTU | 25 ÅRS JUBILÆUM

Forfatter: Tommy Jørgensen
Kontaktperson tlf.: 22 32 14 47
Kontaktperson e-mail: tommy@jbtu.dk